Maleriet er dateret 1930, og det er tidspunktet, hvor både Nytorv 1 og hjørneejendommmen til højre herfor nedrives for at give plads til Landbobankens nybyggeri.

Bemærk de "flot svungne gavle"- en tilføjelse der er sket omkring 1912 eller derefter.  Det kan vel kun ha' været af æstetiske grunde at denne ombygning har fundet sted - måske for at understrege bygningens "renæssance-look" - og det er jo lidt af en smagssag om man mener at det "pynter" !

Først nedrives Nytorv 1, og nybyggeriet igangsættes her.

I foråret 1931 kunne banken ibrugtage den underste del af byggeriet til ekspeditionslokaler.

I efteråret 1931 holder man rejsegilde på den første del af byggeriet. Hjørneejendommen er nu nedrevet, og byggeriets 2. etape iværksat, og  det samlede byggeri stod færdig til indvielse den 29. januar 1932

Et af de få billeder af Nytorv 1 med de "svungne gavle".

Sparekassen står med sin hvide facade fra 1903 -  træerne i venstre side af billedet fortæller, at haveanlægget på torvet har et par år på bagen, og d.v.s. at dateringen må være omkring 1912-14 eller lidt senere - og et billede fra maj 1912 viser at det må ha' været tidligst 2. halvår 1912.

Lokalhistorisk arkiv fortæller, at ejendommen på dette billede er udsmykket enten i forbindelse med Chr.9.'s eller Frederik 8.'s begravelse.

Det er tydeligt et sommerligt billede, og da Chr.9. blev begravet i februar 1906 og Frederik den 8. i slutningen af maj 1912 er der vist ingen tvivl.

Bemærk at bygningen er uden de "svungne gavle"

Da Nytorv 1 blev nedrevet, har der utvivlsomt været mange materialer fra det relativt unge hus, som kunne genbruges.

Det skulle i hvert fald være sikkert, at en del af vinduerne er genbrugt i ejendommen Sankt Ibsvej 8.

De fleste billeder af Nytorv 1 er taget i perioden fra 1903 til omkring 1908. Blandt disse er der et enkelt der skiller sig lidt ud.

Ifølge Lokalhistorisk arkiv er det taget af Kristian Hude i 1905. Der er det pudsige sammentræf, at folketællingen i 1870 fortæller, at på denne adresse boede den 5-årige Christian Ludvig Hude med sine forældre og søskende - lidet anende, at han mange år senere skulle tage dette billede af sit barndomshjem.

I bunden af det stykke karton hvorpå billedet er klæbet op, står med blyant : "Min anden bolig i Roskilde ( 1854-58)" og det rejser jo straks spørgsmålet om hvem der kan ha' skrevet dette.

I denne periode boede boghandler Otto B. Wroblewski i stueetagen med sin boglade og sin private bolig, og det var netop hans anden bolig i Roskilde, idet hans første ( fra 1853-54) var i den nu nedrevne såkaldte torvekarrè midt på det nuværende Stændertorv.

Det er ren teori, men måske er billedet simpelthen et bestillingsarbejde fra Wroblewski på et tidspunkt, hvor han var bosiddende i København, og bl.a. arbejder med sine erindringer og herunder skriver om sine år i Roskilde. Wroblewski dør i 1907, og hvordan billedet havner på Roskilde Lokalarkiv må stå hen i det uvisse.

I 1863 dør arveprins Ferdinand, og han bisættes i Roskilde Domkirke. Det var før fotografiet vandt indpas, så der har været en tegner på plads til at formidle begivenheden. Han har næppe interesseret sig for alle detaljer i bybilledet, hvor flere mangler og unøjagtigheder kan konstateres, men det er svært at tro, at han skulle ha' tegnet en dør på "Stændertorvet 7", hvis den ikke var der - og det er så vidt vides den eneste afbildning af denne dør. Men vi ved jo også, at den sandsynligvis først blev fjernet efter 1870, som beskrevet nedenfor.

"5 år i Roskilde" fortæller om Wroblewski's etablering i Roskilde på helt bar bund - om byrådets helhjertede forsøg på "benspænd" i flere omgange - en rørende historie om hans tragiske første ægteskab - om et møntfund på hans nye bopæl - om byens sociale liv og noget om byens borgerskab og kendte profiler,  og et par originaler, som åbenbart fortjente omtale.

En øjenvidneberetning, som alle med et forudgående kendskab til byens historie i 1800-1900 tallet vil fryde sig over - og som alle andre med interesse for byens historie kan betragte som en god indgangsnøgle.

Læs den her

Da den gamle ejendom fra før 1682 må lade livet i 1854, hvor den nye ejer Ferdinand Bang ønsker at opføre en ny ejendom, bliver der i forbindelse med nedrivningen gjort et exeptionelt møntfund.

Det er siden blevet beskrevet i ganske mange sammenhænge, og har i sin tid været noget af en begivenhed.

Den mest nøgterne beskrivelse findes nok i "Historisk årbog fra Roskilde amt 1979", hvor museumsinspektør Jørgen Steen Jensen minutiøst samler op på kendsgerningerne og ikke mindst mønterne, som er beskrevet særdeles detaljeret.

Du kan læse beretningen her

Der findes tilsvarende, men lidt mere farverige beretninger om begivenheden.

Måske er det lidt "synd" at sætte et lille spørgsmålstegn ved den fine historie, som er gengivet så ofte, men det er ikke alt der virker lige logisk.  .... men man ved jo aldrig !

Det hedder sig at bygherren Ferdinand Bang, i irritation over en arbejdsmands slette håndtering af sin hakke, greb denne og hamrede den direkte ned i møntfundet med deraf følgende opstandelse, som hidkaldte mange mennesker, bl.a. Otto B. Wroblewski.

Wroblewski omtaler begivenheden i sin lille bog om "5 år i Roskilde" og man skal nok notere sig, at det er Ferdinand Bang der selv fortæller om sin indsats til sin ven og lejer , og beretningen bliver først færdigskrevet og udgivet mange, mange år efter.

Ferdinand Bangs umiddelbare fordel ved denne udlægning er indlysende, da han dermed både er finder og ejendomsbesidder, og at det derfor ikke kan komme på tale at andre skulle ha' andel i den forventede betaling i henhold til reglerne om fund af danefæ.

Man kan ligeledes notere sig at myndighederne behandler dette spørgsmål yderst varsomt.

Møntfundet bestod af ikke mindre end 4.168 sølvmønter - 253 hele dalere, 21 halve dalere, 654 af Frederik II.s markstykker og resten var skillemønt - og den samlede værdi var omkring 475 daler.

Møntkabinettet fik overdraget fundet, og her frasorterede man det mest interessante og returnerede resten til Ferdinand Bang, som dertil fik en danefægodtgørelse på næsten 580 rigsbanksdaler, som havde en værdi der nogenlunde passede med de ca.  290 gamle dalere, som møntkabinettet havde sikret sig.

Redaktør Chr. Christensen har også beskrevet møntfundet og mere om Ferdinand Bang og Wroblewski i "Roskilde Føljetoner II", og det kan du læse her

Da Ferdinand Bang købte hjørneejendommen i 1850, var det på tidspunktet hjørnet af Algade og Nytorv. Først i 1908 blev karrèen midt på torvet nedrevet, og Bang's ejendom fik nu placering og udsigt til det nye store torv, som dog fortsat var navngivet som både Raadhustorvet og Nytorv. I 1921 ændrede man navnet på Nytorv til Stændertorvet, og endelig i 1955 blev hele torvet omdøbt til Stændertorvet

Ferdinand Bang købte ejendommen af snedker Isachsens enke, Maren Olsdatter Fugl, som havde giftet sig anden gang med snedker Lentz.

Vi ved fra Roskildes Grundtaxt fra 1682 at hjørneejendommen bestod af to ejendomme adskilt af en port - begge i en etage, grundmurede og med tegltag. Den ene havde udelukkende facade mod Nytorv ( Nytorv1)  medens den anden også havde facade mod Algade. Det var sidstnævnte ejendom som Ferdinand Bang straks lod nedrive for at kunne opføre sin nye forretningsejendom med adressen Algade 1.

Man kan vel uden at overdrive sige, at facaden mod Stændertorvet i dag har en fremtrædende placering.

Det var ingenlunde tilfældet bare få år før Ferdinand Bang købte sin ejendom.

Helt frem til 1835 lå der en større ejendom på det område, der senere skulle blive til Nytorv. Den tilhørte senest distriktskirurg Rauchmaul, men da han døde i 1835 købte byen ejendommen og lod den nedrive.

Mellem bygningerne lå et ret smalt stræde - Eva Schrøders Stræde - som meget naturligt forsvandt i forbindelse med nedrivningen af Rauchmauls ejendom.

Eva Schrøders Stræde havde tidligere det lidet smigrende navn "Skiden Stræde" - Det har ofte været fortalt, at det kunne være fordi bl.a. efterladenskaber fra det overfor liggende garveri i Allehelgensstræde fandt vej hertil og blev liggende, fordi der ikke er hæld lige her. Den historie lider dog af den skavank, at garveriet først blev etableret i 1835 - altså efter at både Skiden Stræde og Eva Schrøders Stræde var forsvundet !!

Omkring 100 år før - i forbindelse med at byggeriet af Palæet blev afsluttet i 1733, var adgangen umiddelbart et smalt stræde med navnet Bispegårdsstræde, men det var ikke helt passende i forhold til Christian VI's forventninger til en standsmæssig ankomst til sit nye kongelige palæ, så der blev slået et hul i husrækken, og Nyegade var en kendsgerning

På denne tegning ser man Nyegade efter at der er lavet et gennembrud i husrækken i Algades forløb for at skabe en mere "standsmæssig" indkørsel til Palæet

Bygningen til venstre er østfløjen af den karrè, der blev nedrevet i 1908, og til højre ser man lige facaden af den bygning, som lå mellem Nygade og Eva Schrøders Stræde - en bygning der inden sin nedrivning i 1835 blev kaldt "Rauchmauls ejendom"

Ved grundtaksten 1761 beskrives ejendommen som en et-etages ejendom - grundmuret, med tegltag og  kælder med flere kælderrum.

Der var 8 fag ud mod Algade og en tilsvarende længe langs Eva Schrøders Stræde med 13 fag, og der har været en port/indkørsel til "baggården" som har delt bygningen i to dele.

Som det kan ses af brandtakseringen, hed ejeren Isach Olsen i 1761.

Grundtaksten fra 1682 beskriver den samme bygning.

I tiden før reformationen tilhørte både Algade 1 og Algade 3 Sct. Trinitatis Alter.

Trinitatis Alter blev stiftet af Kong Valdemar den 4. "for hans sjæls frelse" og det var - blandt flere andre -  tilknyttet Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke. ( Chr. den 1.'s kapel)

Det var ikke ualmindeligt at velhavende mennesker testamenterede deres jordiske gods - eller dele heraf - til f.eks. Trinitatis Alter, og herunder også velhavende Roskildensere, og på den måde sikrede kirken sig betydelige indtægter - bl.a. ved at udleje diverse ejendomsbesiddelser.   Det var altsammen før reformationen i 1536, hvor nye ejerforhold kom til at gøre sig gældende - også for det senere Algade 1 og Nytorv 4

Vi ved at Trinitatis Alter i 1437 udlejede sin ejendom til Henrik Jensen, om hvem vi iøvrigt ikke ved mere.

Ved grundtaksten i 1682 var ejeren af ejendommen købmand Jørgen Altwelt og senere dennes enke Kirstine Albertsdatter, og det fremgår, at der på dette tidspunkt er placeret to huse på grunden. En bygning der dækker hele hjørnet, og en bygning længere nede ad det senere Eva Schrødersstræde ( det senere Nytorv 1)- bygningerne var sammenhængende og adskilte af en port. Bygningerne beskrives som værende i et stokværk, grundmuret og som udlejningsejendomme.