Ringstedgade 1, 3 og 5 er en del af "Farver Hammers Gaard" hvor hovedbygningen har facade mod Skomagergade

( nr. 33) og sidefløjen går langs Ringstedgade.

Bygningerne er fra lang tid før man begyndte at anvende gadenumre på bygningerne, så i forhold til den tid, er der tale om bebyggelsen på en stor matrikel nr. 238, som har strakt sig fra facaden mod Skomagergade og bagud langs Ringstedgade, helt hen til det vi i 2015 kender som Ringstedgade 7 ”Design Center Roskilde”

Den del af sidefløjen, som i dag har Ringstedgade nr. 1 er fra omkring 1780. Den oprindelige sidefløj til hovedbygningen blev bygget omkring 1767 og strakte sig meget længere ned ad Ringstedgade, men både hovedejendommen og sidefløjen blev ombygget og moderniseret ca. 10 år senere i 1777, da byens magistrat købte ejendommen. Årsagen hertil var et behov for at skaffe en passende bolig til chefen for den husareskadron, som ved kgl. resolution af 16/7 1977 var blevet tillagt Roskilde.

Efter en ret kostbar ombygning har det utvivlsomt været med bestyrtelse for ejeren at konstatere, at magistraten allerede et par år senere af det Kgl. Vejkontor blev pålagt at udvide Ringstedgade med 6 alen ( ca. 3½-4 meter), så der var simpelthen ikke andet at gøre end at nedrive gavlen på hovedbygningen og rykke den tilbage, hvorved der forsvandt 2 vinduesfag.  Til overflod viste det sig, at bindingsværket i den tilbageblevne sidebygning langs Ringstedgade var "brøstfældigt" - altså i en meget dårlig stand -  så alle planer om at ombygge sidefløjen måtte opgives og det hele måtte opføres fra grunden med skyldig respekt af den planlagte gadeudvidelse.

Byens magistrat ejede ejendommen indtil 1810, hvor husareskadronen forlod byen, og derefter var der skiftende ejere og forskelligt brug af ejendommen indtil den i 1839 blev solgt til farver Hans Poul Hammer, der indrettede farveri i dele af sidefløjen og i en nybygget (1842) ejendom i gården bag hovedbygningen.

I 1929 blev det nuværende Ringstedgade 1 igen kraftigt ombygget for at give plads til indretningen af en boghandel : ”Schwartz’ boghandel”. Da frøken Hammer, som var den sidste i familien der ejede ejendommen, døde i 1939 købte boghandler Schwartz hele matr. nr. 238, og så var der en ny periode med skiftende lejere og beboere i de dele af ejendommene, som ikke var Schwartz’ boghandel.

I 1964 købte Roskilde Kommune ejendommene for bl.a. at sikre sig muligheden for en udvidelse af Ringstedgade, men i stedet endte det med at Skomagergade 33 og Ringstedgade 1 blev restaureret i 1975 og Ringstedgade 1 blev indrettet til et udstillingslokale, hvor lokale kunstnere og kunsthåndværkere kan udstille efter aftale med Roskilde Kommune.

I 2021 solgte kommunen ejendommen til private - udstillingsaktiviteten blev nedlagt, og i dag er der indrettet en såkaldt "livststilsbutik" med navnet "York Living".

Bygningerne tilhørende "Farver Hammers Gaard"er blandt byens fredede ejendomme (fra 1979), og Roskilde Museum har i den forbindelse beskrevet ejendommenes historie relativt kort - læs her  -  og du kan her læse en kort artikel fra Roskilde Tidende om byrådets behandling af fredningsstyrelsens indstilling

Historisk Samfund for Roskilde amt udgav i 1976 sin årbog, hvor der var en særdeles omfangsrig beskrivelse af "Farver Hammers Gaard" skrevet af Peter Bondesen, og den kan du læse her

Det var tre generationer af familien Hammer og deres farverivirksomhed  der skulle give stedet dets navn.

Ejendommene var i familiens eje i perioden 1839-1939, og du kan læse mere om familien her

Matr. nr. 238  - og dermed Ringstedgade 1 - var i familien Hammers eje i årene 1839 - 1939.

Det var tre generationer af familien Hammer og deres farverivirksomhed  der skulle give stedet dets navn, og du kan læse mere om familien her

Det ligger ikke helt klart om denne del af sidebygningen blev inddraget til farvervirksomheden, men meget taler for at det primært var en del af hovedejendommens arealer til beboelse.

Farveriet var fra starten en blomstrende forretning, men i 1880'erne gik det tilbage for virksomheden. Et glidende generationsskifte til den ældste søn Hans Gunnar W. Hammer var iværksat allerede fra midten af 1860'erne, men da Hammer senior døde i 1987 og sønnen allerede seks år senere, gik der en stille afvikling af farveriet over nogle år i gang.

Enkefru Hammer optrappede til gengæld sin forretning med salg af bl.a. maskinfremstillet trikotage og flyttede i 1895 døren fra hovedbygningens gavl mod Ringstedgade til en ny dør mod Skomagergade, og tilmurede den gamle – og forretningen blev moderniseret og udvidet.

Datteren Dorothea forlod år 1900 sin lærergerning på Borgerskolen og indgik i forretningsdriften kombineret med en lotterikollektion fra Vare- og landbrugslotteriet, og efter moderens død i 1919 var det Dorothea der købte matr. nr. 238 og dens bygninger.

I perioden 1810 - 1839 var der skiftende ejere og benyttelse af ejendommen, men i en lang periode inden da fra 1777 - 1810, var sidefløjen en del af "byens Gaard", der tjente som bolig for skiftende chefer for den husareskadron, der var tillagt Roskilde.

Da byens magistrat købte ejendommen i 1777, opfyldte den ikke kravene til "en standsmæssig bolig", så der blev bekostet en større ombygning, og i den forbindelse konstaterede man, at den del af sidelængen, der i dag kendes som Ringstedgade 5, var tjenlig til nedrivning og nybygning.  Det var den del af sidelængen, der blev brugt til stald, lo, vognremise og port til gaden, og den har oprindeligt været bygget spartansk set i lyset af dens formål, og det er den sikkert blevet igen.

I 1780 blev det efter krav fra det det Kgl. Vejkontor nødvendigt at flytte bygningen 6 alen ( små 4 meter) tilbage i forbindelse med en påtænkt udvidelse af Ringstedgade.  Den oprindelige plan var at foretage en ombygning, men det viste sig, at bygningen var i så dårlig en stand, at det var nødvendigt at rive den bestående bygning ned og bygge fra grunden  - noget af en streg i regningen, da man få år forinden havde moderniseret det indvendige i forbindelse med at både hovedbygning og denne del af sidebygningen skulle være embedsbolig for husarregimentets chef.

Den påkrævede tilbagetrækning af sidefløjen endte med at både de første 8 fag, som udgjorde en del af hovedbygningens beboelige areal, og den næste 20 fag, som var opført mere spartansk til brug for stald, lo, o.s.v. blev nedrevet og genopført 6 alen "inde" på matriklen.  Tegningen viser bygmester Anders Olsens projekt fra 1779, som dog efterfølgende blev ændret på væsentlige punkter. Trapperummet yderst til højre (syd) blev erstattet af en noget større garagebygning til en af byens brandsprøjter - og det må ha' været med port ud til Ringstedgade -  og til gengæld blev der opført et smalt trappehus i bygningens venstre side (nord) - der hvor man havde truffet det bemærkelsesværdige valg at gøre plads til at bevare ejendommens brønd, som blev noget trængt af tilbagerykningen, og som nu blev endnu mere trængt, men egen brønd i "gården" blev ikke uforståeligt prioriteret meget højt.

Trapperummet var nødvendigt af hensyn til adgangen til loftsetagen, hvor der skulle være plads til hø til hestene.  På taget af de 20 fag "havremagasin" var der indsat kviste med luger, hvor der kunne indstikkes hø.

Det som senere skulle blive kaldt "Farver Hammers Gaard" var i en periode fra omkring starten af 1700-tallet og frem til 1775 i familien Lange's eje.

Slægten satte sit markante aftryk i byen, og du kan her læse mere om de af familiemedlemmerne, som ejede ikke bare "Farver Hammers Gaard", men også Skomagergade 31 og en hel del flere ejendomme i byen.

Et særligt afsnit er helliget Maren Holst, som dels var ejer af "Farver Hammers Gaard" i perioden 1767-1775 og iøvrigt havde en liv lidt ud over det sædvanlige - ihvertfald set med nutidens øjne.

Derom er skrevet i Jul i Roskilde årgang 1981, og artiklen indgår i familiebeskrivelsen.

På det område, som vi i dag kender som  31 og 33 og Ringstedgade 1 og 3, blev der omkring år 1100 opført en kirke med navnet "Sankt Budolfi kirke". Kirken blev nedrevet efter at den i 1523 blev hærget af en brand. Omkring kirken var der anlagt gravpladser, formentlig også i vestlig retning over den nuværende Ringstedgade.

Bl.a. i forbindelse med en påtænkt udvidelse af ejendommen Skomagergade 31, blev der foretaget arkæologiske udgravninger i 1981 og 1985, og det gav anledning til at man i ROMU -Årsskrift fra Roskilde Museum 1988 kan læse Michael Andersen og Hans Stiesdal's beretning om den gamle kirke. Du kan læse den meget informative artikel her

Kirken og dens kirkegårds eksistens var kendt, men udgravningerne gav ny viden, og det betød bl.a. i den konkrete sag, at byggeplanerne måtte justeres.  Kirkens apsis har ligget cirka midt på arealet bag den nuværende bygning på Skomagergade 29, og kirkeskibet har straks sig mod vest ind over nr. 33 og Ringstedgade 1. 

Ikke overraskende var man også tidligere stødt på rester af kirken og ikke mindst gravsteder når der skulle bygges og graves i området. I Danske Atlas fra 1774 nævnes fund af murede gravsteder og adskillige småmønter. I 1829 skriver Roskilde Avis under overskriften "Mærkværdighed" om fundet af en hel del skeletter, da man gravede ud til kælder i Skomagergade 29, og professor Jacob Kornerup skriver i 1912 i Roskilde Tidende om sine iagttagelser om kirkens beliggenhed,  da der skal graves ud til kloak hos farver Hammer på hjørneejendommen Skomagergade 33

Lige syd for kirkegårdsmuren og gravpladserne var der meget tidligt et stræde, som løb parallelt med Skomagergade - bag om bebyggelsen. Dette stræde løb øst/vest og havde navnet Puggepølsestræde. Det løb sandsynligvis sammen med et tilsvarende nord/syd-liggende stræde ud for det nuværende Skomagergade 11, et stræde som måske løb helt frem til Bredgade, og med et navn som er ukendt for eftertiden.

En sidste rest af det nord/syd-gående stræde har været der frem til omkring 1740, og navnet blev i folkemunde  - formentlig som en konsekvens af nedlæggelsen af både "Puggepølsestræde" og forbindelsen til Bredgade -  ændret til "Det endeløse Stræde" eller "Byens endeløse Stræde" - meget logisk da det jo ikke førte nogen steder hen.

Man kan undre sig over at denne del af strædet blev bevaret så længe, hvis det reelt endte i "ingenting"

At Budolfi Kirke forsvandt efter 1523 har næppe haft nogen betydning for tilstedeværelsen af "Puggepølsestræde", for det forekommer sandsynligt at dette stræde er opstået primært som en meget praktisk bagindgang til husene langs Skomagergade, og ikke mindst baghusene. Over tid er strædet dog nedlagt - sandsynligvis før 1677 -  og opslugt af grundejerne langs Skomagergade - dog således at de fortsat benyttede en rende til afløb af deres spildevand ud mod Ringstedgade.

Lokalhistorikeren Arthur Fang fremfører dog den teori i sin bog om Roskilde fra 1945 (side 79) at de trafikale forhold omkring hjørnet af Skomagergade og Ringstedgade har været så umulige, at den  kørende trafik måtte finde andre veje - f.eks. via Puggepølsestræde, men imod denne teori taler Behrmanns bykort og udsagn om at indkørslen fra Skomagergade var forsynet med en port og en overligger, som grundet dårlig vedligeholdelse truede med at dratte ned i hovedet på de forbipasserende - altså et relativt smalt stræde beregnet til fodgængere. For at sige det mildt, så er det også mere end vanskeligt at forestille sig og redegøre for stedets trafikale forhold helt tilbage til 1100'tallet !

Lokalhistorikerne Hendrik Behrmann (i 1832) og Jacob Kornerup (i 1894) har hver deres bud på hvordan et Roskildekort kunne tage sig ud i "gamle dage"  - og de har hver deres version af netop "Puggepølsestræde" og "Byens endeløse Stræde".

De behøver nu ikke at være uenige - det kommer jo lidt an på hvordan man definerer "ældre tider" og "gamle dage".

På det ældst kendte kort over Roskilde - Resen 1677 - er "Puggepølsestræde" også vist, men de senere arkæologiske udgravninger har vist, at Resen placerer kirken alt for sydligt - og det er sandsynligvis kirkens præstegård der vises.

Men når Resen kun antyder et meget lille stykke stræde på stedet, må man antage, at strædet i al væsentlighed er forsvundet inden 1677.