Palæstræde 4
Foto KB - 2016
Palæstræde 4 findes ikke mere, men så tidligt som i 1859 kan vi se en ejendom aftegnet på Traps kort fra dette år, og det er formentlig den ejendom, som lå på stedet helt frem til medio 1962, hvor den blev nedrevet som en del af 1. etape af Roskilde Sparekasses nybyggeri, som strakte sig fra Algade 5 og 7 og mod nord til Palæstræde 2 og 4.
Det der engang var Palæstræde 4, er altså den østligste del af denne del af sparekassens byggeri, og her er der nu en gitterport med nedkørsel til parkeringskælderen, som strækker sig helt frem til Algade. Dertil er den en dør, som ret sjældent benyttes i det daglige, men som primært tjener som nødudgang fra "Film- og foredragssalen" i kælderen.
Ejendommen Palæstræde 4 har yderligere strakt sig tre-fire vinduesfag i vestlig retning.
Af ukendte grunde havde ejendommen meget tidligt gadenummer 3 helt frem til folketællingen i 1925, hvor der skiftes til nr. 4
Ejendommen har oprindeligt været et såkaldt "herberg"- et sted hvor man kunne bo til leje på små værelser. I nutidens sprogbrug forbinder man nok mere betegnelsen "herberg" med nødtørftige sengepladser for socialt udsatte, men i slutningen af 1800 tallet i Roskilde var det altså et sted hvor man typisk som ugift kunne bo.
Foto KB - 2016
Roskilde Sparekasse købte meget tidligt i 1960'erne Algade 5 og Algade 7 med henblik på sit kommende byggeri.
Sparekassen rådede allerede fra 1869 over den del af Algade 5, som lå bag sparekassens bygning ud mod Stændertorvet, men nu fik man altså også facaden mod Algade 5 og dertil nr. 7, som strakte sig helt fra Algade til Palæstræde.
Dermed fik Sparekassen også adressen Palæstræde 4, men det var dog kun for en kort tid, for alle ejendommen bag Algade 5-7 og til Palæstræde blev nedrevet, og byggeriet igangsat medio 1962.
Palæstræde 4 var på det tidspunkt en integreret del af virksomheden Magasin Schmidt & Seidenfaden, som formentlig har benyttet bygningen til lagerplads. Det nævnes i lokalvejviseren 1961/62 at Magasin Schmidt&Seidenfaden havde udstilling på stedet, men om det har været ud mod Palæstræde eller som en del af forretningen Algade 7 er uklart.
Lokalhistorisk Arkiv - sommeren 1963
I sommeren 1963 foretog Nationalmuseet udgravninger på stedet. Forinden var de tidligere bygninger incl. Palæstræde 4 nedrevet i efteråret 1962 og nødvendige jordbundsundersøgelser i forb. med nybyggeriet foretaget, og så var det tid til de arkæologiske udgravninger.
Udgravningerne koncentrerede sig af gode grunde om arealet under den gamle bygning i Algade 7 - området langs Palæstræde har med ret stor sikkerhed været ubebygget helt frem til 1850'erne, og påkaldte sig dermed ikke den store interesse.
Vi får her en fornemmelse af den størrelse, som ejendommen Palæstræde har haft.
Som man kan se til venstre i billedet, var nedrivningen af Algade 5 endnu ikke iværksat.
Nationalmuseets arbejde blev afsluttet således, at udgravningen til den nye kælder kunne iværksættes i november 1963.
Her ser vi et af de ganske få billeder som findes af Palæstræde 4 - formentlig den oprindelige ejendom fra 1850'erne med beboelse i to etager og sandsynligvis yderligere nogle loftsrum eller værelser.
Billedet kan rimeligt sikkert dateres til et tidspunkt under besættelsen 1940-1945 da man kan se at lygtepælene er delvist hvidmalede - en lille hjælp til at kunne orientere sig under mørklægningen.
Lokalhistorisk Arkiv -mellem 1940-1945
Lokalhistorisk Arkiv -Jul i Roskilde 1935
Ved folketællingen i 1930 kan det konstateres, at der i ejendommen bor 5 yngre ugifte mænd. Ikke overraskende er de 3 af dem ansat hos ejeren af ejendommen Magasin Schmidt & Seidenfaden - en afdelingschef, en disponent og en medhjælper, og yderligere bor der en medhjælper ansat hos H.P.Nielsen og endelig en kontorassistent fra Amtsstuen.
Det har sikkert været et godt aktiv for Magasin Schmidt & Seidenfaden at kunne anvise værelser til nogle af sine ansatte. I forhold til hvor mange mennesker der boede tidligere i ejendommen, kunne man forestille sig at ejendommen også er anvendt til andre formål af Magasin Schmidt & Seidenfaden, alternativt at lejerne har fået lidt mere plads til rådighed.
Ved folketællingen i 1906 er ejeren gæstgiver Niels Borlund, der sammen med sin hustru, 5 børn og en tjenestepige bor ejendommen, som også rummer en anden familie, nemlig bestyrer Peter Petersen og hans hustru samt et barn, og så var der yderligere 9 yngre mennesker som logerende.
Niels Borlund har været ejer af ejendommen fra sidst i 1890'erne til et sted mellem 1916 og 1921 - i folketællingerne dog oprindeligt registreret som marskandiser N. Petersen, men han tog navneforandring i 1903. Niels Borlund har anvendt ejendommen til beboelse for sin familie, men en annonce fra 1898 vidner om, at han også har haft en kombineret skotøjs- og marskandiserbutik i ejendommen.
Ved folketællingen i 1921 er det Seidenfaden der står som ejer.
Roskilde Avis 29. april 1898
Roskilde Avis 2. august 1891
I 1891 skal der være arbejderfest på Trægården, men på dagen skal der forinden være fagmøder fordelt på byens mange hoteller, gæstgivere m.v.
Man bemærker, at der er møder i "Kjæden" i Palæstræde, og det kan kun være i Palæstræde nr. 4, som altså i en periode også har rummet en form for gæstgivervirksomhed. Det lyder lidt voldsomt, at der skulle være en "sal", hvilket i hvert fald med nutidens sprogbrug forudsætter et ganske stort lokale, og der har dog nok også "kun" været tale om et mere beskedent lokale.
"Kjæden" er så vidt vides ikke beskrevet andre steder i lokallitteraturen, og man kan undre sig lidt over navnet.
Måske findes svaret i den kendsgerning, at folketællingen i 1890 fortæller, at der ud over enkefru Røder også bor en lille familie, hvor manden Kristoffer Christensen betegnes som "afholdsvært". Det er nærliggende at associere navnet "Kjæden" til nutidens afholdsorganisation "Lænken".
Det er lidt gætteværk, og vi ved da heller ikke om det er et mødested for afholdsbevægelsens medlemmer i 1891, men tanken er nærliggende.
I senere folketællinger kan vi se, at gæstgiveriet med logerende fortsætter en del år frem i tiden, men om navnet "Kjæden" og den tænkte tilknytning til afholdsbevægelsen fortsætter er uvist.
Ved folketællingen i 1870 er det herberger Samuel Røder der ejer ejendommen, hvor han bor med sin hustru, 4 børn og 2 tjenestepiger.
På det tidspunkt er det helt klart, at ejendommen må være bygget som et herberg, for der er yderligere 16 logerende med adresse på stedet.
At kalde sig herberger og drive et herberg på det tidspunkt var iøvrigt ikke enhver beskåret - der skulle tilladelse fra magistraten, og pudsigt nok forholder det sig sådan, at ejeren i 1838 hjul- og karetmager Christian Johansen anmoder om tilladelse f.s.v. angår bygningen ud mod Algade 7, men han måtte "nøjes" med at ombytte sit borgerskab til erhvervet "værthusholder".
ROMU 1984/85: Tiden før reformationen
Ejerforholdene vedr. matriklen kan skrives helt tilbage til tiden før reformationen.
Ejeren af jorden var dengang Sct. Anna alter ved Roskilde Domkirke.
Det var ikke ualmindeligt at velhavende mennesker testamenterede deres jordiske gods - eller dele heraf - til f.eks. Sct. Anna Alter, og herunder også velhavende Roskildensere, og på den måde sikrede kirken sig betydelige indtægter - bl.a. ved at udleje diverse ejendomsbesiddelser. Det var altsammen før reformationen i 1536, hvor nye ejerforhold kom til at gøre sig gældende for hele det viste område.
Vi ved, at matriklen i forhold til Palæstræde 4 har været ubebygget helt frem til omkring 1850'erne, så det historisk mest interessante knytter sig til adressen Algade 7.
Denne historie hører mest naturligt til under beskrivelsen af Algade 7, men det skal da nævnes, at Algade 7 har været ejet af ikke mindre end to af byens borgmestre. I 1497 køber borgmester Jens Kruse - som selv ejede og boede i nr. 5 - ejendommen til sin datter og svigersøn, og skæbnen vil så, at svigersønnen Jens Boesen afløser sin svigerfader som borgmester.
Der udspiller sig i 1519 et mindre "drama", da Sct. Anna Alter stiller krav om ejerskab af både grund og bygninger, men sagen ender dog med at kravet om bygningerne afvises, da Jens Boesen kan bevise, at han har arvet bygningerne efter sin svigerfader.