Billedet kan med sikkerhed dateres til den 24. januar 1906, da det er taget i forbindelse med kong Christian den 9.'s begravelse. 

Med sortklædte Roskildensere og sikkert også tilrejsende som tilskuere, er en procession af honoratiores til fods på vej mod domkirken hen over torvet langs Rådhustorvet 3 og 5.

Billedet tilfører ikke ny viden i forhold til andre billeder af bygningerne, men er nok mest interessant fordi det kan dateres så nøjagtigt, og fordi det må være blandt de absolut sidst kendte.

Billedet fra omkring 1905 - absolut senest 1907 - er sandsynligvis også blandt de sidste, vi kender af "Bagerens ejendom".

Hjørneejendommen mod vest er nu indrettet til "Raadhus-Cafè". Cafèen afløste "Borellos eftf.", som i 1904 var flyttet til Algade 2.

Cafè-ejeren vidste godt at det var på lånt tid, men mon ikke der grundet omstændighederne er aftalt en attraktiv husleje.

Skiltningen fortæller meget tydeligt, at skræddermester G.R. Rohr kan findes et par trin oppe til venstre. I kælderen - hvor kældernedgangen ikke er kommet med på billedet - fandt man fru Kronika's "Fiskehalle".

På udsnittet af billedet, som må være fra omkring 1905,  ser man at det tidligere bageriudsalg er erstattet af en fiskeforretning, som åbnede allerede i maj 1898.

Kronikas "Fiskehalle" flyttede i forbindelse med nedrivningen til sin nye adresse Rosenhavestrædet 1  Bryggergårdens ejendom.

Rådhustorvet 3 bestod af en facadebygning mod Rådhustorvet og en bagbygning, som strakte sig fra naboen i nr. 5 og helt ud til Fondens bro.

Ejendommen har gennem årene huset 3 håndværksmestre, og som traditionen har været, var det typiske at håndværksmestrene og deres familier og evt. nogle ansatte boede i ejendommen, suppleret med nogle øvrige lejere.

Når man graver lidt i historien omkring Roskilde gamle ejendomme og deres beboere, så er det helt sædvanligt at man støder på et eller flere navne, som er beskrevet i forskellige sammenhænge i den lokalhistoriske litteratur.

Helt atypisk gør dette sig ikke rigtig gældende for denne ejendom.

Forretningerne har naturligvis været kendte i deres samtid, men håndværksmestrene m.v. har passet deres forretninger og den daglige dont,  og ser ikke ud til at ha' gjort sig bemærket i andre sammenhænge. 

De angivne erhverv på kortet er ikke generelt retvisende, men viser hvordan det så ud få år før nedrivningen af ejendommen - dog ved vi at bageriudsalget lukkede i 1898 og blev erstattet af en fiskeforretning.

Bageriet er i de tilgængelige arkiver nævnt første gang i 1789, da madam Kornerup sælger ejendommen til bagermester Løvenberg. Her er det nævnt, at bageriet ligger i den nordre længe, altså bagbygningen mod nord. 

Der kan meget vel ha' været et bageri langt tidligere, men der findes ikke konkrete beskrivelser heraf.

Indtil 1885 er det skiftende bagermestre der ejer bygningen og de må formodes at ha' drevet bageriet og bageriudsalget. Efter Løvenberg kommer Jeansson i 1832 og Christian Schmidt i 1859. 

I 1885 sælges bageriet af Christian Schmidt til en skræddermester A.H. Wilken fra København. I folketællingen 1890 står denne stadig som ejer, men det er en bagermester G. Wilken og hans familie der bor i ejendommen, så det forekommer sandsynligt at skræddermesteren har købt ejendommen for at understøtte en slægtning.

Skræddermesteren dør i 1897, og da hans enke sælger videre til naboen i nr. 1 Axel Petersen formedelst 35.000 kroner,  er det nævnt i skødet, at det er med bageri og bageriets inventar, og at Axel Petersen overtager forpligtelserne i forhold til bagerens lejemål.

I byens vejviser fra 1894 kan man læse, at bagermester G. Wilken stadig bor i ejendommen, men han er benævnt som "fhv.", og nu bor også en bagermester C.J. Petersen og hans familie og en bagersvend i ejendommen, så mon ikke det er ham der nu har overtaget bageriets drift.

Ved folketællingen i 1901 er der ikke registreret en bager på adressen.

Ved Axel Petersens køb af ejendommen i 1897 er vi på et tidspunkt, hvor det meget hurtigt bliver klart ( eller måske allerede har stået klart), at bygningen skulle nedrives indenfor en årrække.

Hvor længe C.J. Petersen har fortsat driften ved vi ikke, men det ville være naturligt om han er begyndt at se sig om efter et nyt bageri, og på et tidspunkt inden 1901 har efterladt et tomt bageri på torvet.

Der har været en skrædderbutik i stueetagen mod vest, og det har der været med sikkerhed været fra 1894 og måske lidt tidligere.

Skræddermester R. Mathiasen er at finde i vejviseren fra 1894/95 på adressen, men er ikke nævnt i folketællingen 1890.

Mathiasen reklamerer i 1886 med en adresse i Algade "overfor Hersegade", så han har altså haft flyttedag mellem 1886 og 1894.

Til gengæld finder vi skræddermester Rohr på adressen ved folketællingen i 1901, og det indsnævrer dateringen af billedet med Mathiasens navneskilt til mellem 1898 ( det er her at naboejendommen skifter ejer og får nyt navneskilt) og 1901 - men han har altså været der mindst fra 1894.

Når vi kender til de to skræddermestre, så er det nok mest fordi vi har billeder der viser deres tilstedeværelse og kan følge op i folketællinger og deres sparsomme annoncering i aviserne.

Der er ingen skræddermester i bygningen i folketællinger i f.eks. 1890 eller 1880. 

I 1890 kan man finde en skomager og hans logerende en tøffelmager på adressen, så det er jo et godt spørgsmål om de "bare" boede der eller de havde en lille forretning.

I 1880 finder vi 2 ugifte søstre Finken som begge er dameskræddere, men havde de en forretning i ejendommen ?

Det vil nok være ved en tilfældighed, hvis vi en dag finder svarene på den type spørgsmål - måske ikke af stor væsentlighed, men det viser sig jo ofte, at der kan gemme sig spændende historier, så det er altid spændende at "grave".

Lokalhistorikeren Fanny Fang fortæller i en artikel i Jul i Roskilde 1956, at ejendommen ( benævnt nr. 3 på illustrationen) i 1682 var ejet af Jørgen Jensen Hegelund.

Udgangspunktet for Fanny Fangs artikel og landinspektør O.E. Krarups rekonstruktion af bebyggelsen ved torvet er byens grundtakstprotokol fra 1682 - et af de få dokumenter der blev reddet fra rådhusets brand i 1731.

Om tiden endnu længere tilbage ved vi, at det meste af området i Sankt Laurentii sogn - herunder området hvor torvekarreen senere blev bygget - i 1200'tallet og mange år frem tilhørte Roskildebispen.

Det har henligget dels som ubebyggede arealer og så en række små boder, d.v.s. små primitive ofte sammenhængende bygninger til beboelse, typisk med bare et rum til hele familien. Det var almindeligt at man delte et ildsted med naboen.