Stændertorvets nuværende dimensioner er skabt gennem mange års nedrivninger, som er sket i fire etaper, 

Det oprindelige torv foran Sct. Laurentii kirketårn blev skabt, da kirkeskibet blev nedbrudt i 1531 og kirkegårdens areal efterfølgende blev jævnet. Kirketårnet blev skånet - det var relativt nybygget og kunne bruges til andre formål.

Den næste store ændring kom omkring 1737, hvor man efter byggeriet af Det Kongelige Palæ ønskede at skabe en værdig indkørsel hertil.

Det betød at den største del af byens største gård, som lå foran det nye palæ, blev nedrevet og den nyopståede gade blev navngivet "Nye Gade" senere Nygade.  I folkemunde blev den også - ikke overraskende - kaldt Palægaden i mange år. Det meste af den østligste del af den store gård blev i første omgang skånet for nedrivning.

Omkring 1835/36 blev de sidste østlige dele af den store gård nedrevet, og der var nu opstået to sammenhængede torve - Rådhustorvet og Nytorv.

Den fjerde og sidste etape var nedrivningen af karrèbebyggelsen på torvets vestligste område i 1908. Formålet med nedrivningen var - udover at skabe en større torveplads - ikke mindst at skabe et bedre udsyn til Domkirken. Efter nedrivningen i 1908 havde vi så det areal, som vi i dag kender som Stændertorvet - efter at torvene fik et fælles navn i 1956.

Alle disse bygninger, som nu er forsvundet, rummer masser af historie, og de er behandlet hver for sig.

Adgangen til historierne er en aktivering af de enkelte dele af den følgende kortskitse - en skitse som tilstræber at vise bygningsforholdene fra omkring 1737 - lige før Nygade blev etableret.  Udgangspunktet er Ehlers kort fra 1791 som er tilføjet de bygningsdele, som blev nedrevet i 1737. Bygningernes placering på den vestlige del af "Schrøders ejendom" nr. 42 er en tilnærmelsesvis gengivelse af landinspektør O.E. Krarups skitse fra 1956. Den er vist i "Jul i Roskilde" 1956 som illustration til en artikel om Roskilde Torv anno 1682 skrevet af lokalhistorikeren Fanny Fang.