Skomagergade 17
Foto KB 2014
Ejendommen er fra omkring 1880/1881, hvor forgængeren - et gammelt "ildebrandshus" fra tiden kort efter branden i 1735 - blev nedrevet i 1880 og et nyt bygget - måske med dele af det gamle fundament.
Grundarealet har strakt sig helt tilbage til Bredgade - senere bebygget til Bredgade 22-24 og 26
I dag er Skomagergade 15 og Skomagergade 17 sammensmeltet til een matrikel - hver med deres karakteristiske ydre, men på de indre linier er der lejemål på tværs af de gamle matrikelskel - mest tydeligt f.s.v. angår forretningen H&M, der fylder facaden i nr. 17 ud mod Skomagergade, men har lokaler, der strækker sig ud til butiksarkaden under nr. 15, og er meget synlig ved "bagindgangen" fra Schmeltz Plads.
Ejendommen gennemgik en større om- og tilbygning i slutningen af 90'erne - og i den forbindelse blev et gammelt baghus fra omkring 1735, som stadig stod tilbage, revet ned for at gi' plads til en ny bagbygning.
Arbejdet med at ombygge/renovere nr. 15 omkring 1998/2000 indebar bl.a. en supplerende udgravning af en eksisterende kælderetage under bygningen. Det betød at bygningen var "svævende" i en periode - præcis den samme byggeteknik, som blev anvendt også i Skomagergade 19 i perioden 1997/98. Noget af en udfordring, som billedet viser.
I forbindelse med kælderudgravningen fandt man en flaske indmuret i fundamentet, og i flasken lå et dokument med årstallet 1880, hvilket sandsynliggør, at nedrivning er sket i 1880, og at nybyggerier påbegyndt samme år, og har stået færdigt omkring 1880/81 og ikke i 1883 som tidligere antaget.
Det var arkitekt M.A.A. Claus B. Hansen der forestod renoveringen af både nr. 15, 17 og 19, og han beskrev i Jul i Roskilde årgang 2000 projektet og baggrunden for dette.
Man kan mene meget om nybygningerne generelt i Skomagergade, men her bør bygherrer og arkitekt roses for bevidst at ha' valgt at give de tre bygninger hver deres særpræg.
Du kan læse den fint illustrerede artikel her
Dagbladet juni 1998
Lokalhistorisk arkiv - 1988
Lokalhistorisk arkiv - omkr. 1988
Der var i forbindelse med byggeprojektet i slutningen af 1990'erne, fra ejerens side var et ønske om at foretage en udbygning bagtil.
Det forudsatte en nedrivning af et gammelt baghus.
Meget tyder på, at det ikke var det oprindelige baghus fra omkring 1735, da det er beskrevet som værende i een etage og lerklinet så sent som i 1761.
Det eksisterende baghus må således være af noget nyere dato.
Det har været anvendt til beboelse - ved folketællingen i 1911 boede der 2 familier med far, mor og hhv. 1 og 6 børn. I nyere tid har arkitekt Per Axelsen haft sin tegnestue på stedet.
Der var dog mange meninger om nedrivningen
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Roskilde Museum og dele af det politiske landskab ønskede at bevare det gamle bindingsværkshus, men et flertal i Byrådet var enige om, at omkostningerne ved en bevaring var urimeligt store, da det i givet fald stort set skulle nedbrydes og genopbygges, og i vidt omfang med nye materialer, hvilket i sig selv kunne gøre "bevaringen" problematisk.
Allerede i 1980, havde der i forbindelse med borgermøder, omkring vedtagelsen af en ny lokalplan for området, været røster fremme om at sikre det gamle hus, men det blev altså nedrevet i juli 1998.
Et billede af baghuset fra 1961 viser et hus i forfald, så selv om senere billeder af det ydre måske ser lidt bedre ud, lurer mistanken om "et sminket lig". Tanken om at bevare huset i 1988 var på mange måder prisværdig, men det var af flere årsager nok allerede for sent ! Henset til den udvikling der allerede var sket i det omkringliggende område - og siden er sket - ville det nok ha' gjort baghuset til en "fremmed fugl" på stedet - hvor uretfærdigt og bagvendt det end måtte forekomme !
Lokalhistorisk arkiv - foto Børge Dahl -1961
Byggesagsarkivet 1990
Isenkræmmer Kelp var i mange år en markant facade i Skomagergade. Forretningen startede faktisk på det gamle Rådhustorv nr. 8 i 1911 ( hvor Kelp købte Thorvald Fischers forretning grundlagt 1864), men flyttede siden - sandsynligvis i 1932 til Skomagergade 17 ( Kelp køber ejendommen det år) , hvor forretningen var indtil dens ophør i 1988.
Efter Kelp rykkede dametøjsforretningen McCoy ind i en den ombyggede stueetage, hvor den var i en kortere årrække, hvorefter den flyttede til Algade 9.
Lokalhistorisk arkiv - 1988
Lokalhistorisk arkiv - 1987
Jul i Roskilde 1950
Fra postkort - formentlig omkring 1930
Fugleskydningsskiven fra 1923 - skydebrødre i gemytligt kortspil og skydemålet i Trægårdens have i baggrunden
Chr. Faurholt foran sin butik - omkring 1912/13 Lokalhistorisk Arkiv
Lokalhistorikeren Fanny Fang skriver i "Jul i Roskilde" i 1931, at Vett & Wessel - senere Magsin du Nord - havde sit første udsalg her, inden forretningen blev åbnet på adressen Algade 7 omkring 1891. En anden kilde fortæller at navnet Vett & Wessel kom til byen i 1883, og det passer jo som fod i hose med at denne forretning har været en af de helt tidlige lejere i den ejendom, som sandsynligvis blev opført på stedet i 1880.
Fanny Fang fortsætter med at fortælle, at der siden i en årrække fulgte "Carl A.E. Petersens udstyrs- og legetøjsforretning".
Det er denne forretning, som så afløses af isenkræmmer Faurholt. Faurholt er først bestyrer hos Carl. A.E. Petersen, men overtager selv forretningen i 1917.
På billedet ovenfor, hvor man ser Faurholdt stå i døren til forretningen - om det er fra tiden som bestyrer hos forgængeren eller fra tiden hvor han selv ejer forretningen står ikke helt klart, Men det ser ud til at Carl A. E. Petersens navneskilt er intakt (se billede nedenfor) - og i øvrigt står der "Isenkram"til venstre og "Galanteri" til højre. Noget tyder altså på at billedet er fra før 1917. Dertil ser man, at forretningerne på den anden side af gaden spejler sig i det store butiksvindue, og her ser man tydeligt ( spejlvendt) navnet Greisen. Møbelhandler Greisen annoncerede ophør med sin butik i Skomagergade 26 i januar 1913. Meget tyder således på at billedet er fra omkring 1912/13
Fauerholt bliver ejer af ejendommen i 1921.
Christian Faurholt var så heldig i 1923 at indtræde i rækken af fuglekonger i fugleskydningsselskabet - desværre var han ikke så heldig med driften af sin isenkramforretning, som han må afhænde til isenkræmmer A. Bolvinkel. Ejendommen sælges af Faurholt i 1925. På sit facadeskilt skriver Bolvinkel "Faurholts eftf.". Omkring 1932 overtager isenkræmmer P. Kelp forretningen, og det er det navn, som lidt ældre nulevende Roskildensere forbinder med bygningen.
Du kan læse Fanny Fangs beskrivelse af Skomagergade 17 og de omkringliggende ejendomme her
Lokalhistorisk arkiv omkring 1900
Annonce Turisthåndbogen 1906
Lokalhistorisk arkiv mellem 1906 og 1920
Et interiør fra Skomagergade 17 1.sal. Desværre er billedet udateret, så den eneste rettesnor er folketællingernes facts, og så måske et bud på hvilken alder de tilstedeværende mon har - en svær opgave.
Det var i teorien muligt at få elektrisk lys i ejendommene fra omkring 1906, men det har nok taget sin tid før det skete i praksis. Det er da også petroleumslamper der ses på billedet, men det taler absolut for at vi næppe er er tæt på 1920.
Lokalhistorikeren Arthur Fang skriver på bagsiden af billedet, at motivet er et pensionat, så det er altså ikke et familiebillede, og ganske rigtigt finder vi i folketællingerne fra 1911 og 1916 et pensionat på stedet. Det drives af den ugifte frøken Emmy Thomsen (født 1871), og det går åbenbart godt, for i 1911 er der 2 tjenestepiger, og fem år senere i 1916 er der 4 piger der deltager i driften, men det er ikke på adressen ved folketællingen i 1921. Der er et enkelt værelse til en pensionær.
Der er specielt 2 personer på billedet som kalder på opmærksomhed.
Nummer to fra venstre er fotograf Kr. Hude (1864-1929). Vi ved, at han i perioden 1897-1910 boede i naboejendommen nr. 19, så det giver jo ret god mening.
Herren for bordenden er bogholder Janus Poulsen (født 1859) - barnebarn af den navnkundige vært på hotel Prindsen kaptajn Sveistrup. Han var og forblev ugift, så det giver jo god mening at han spiser på et pensionat.
Hans far var manufakturhandler og havde samme navn - og han drev sin virksomhed først på Algade 2 og siden Algade 7. Han døde i 1859 - samme år som sønnen blev født.
Damen med forklædet - nr. to fra højre - kan vel kun være pensionatsejeren frøken Emmy Thomsen.
Vi ved yderligere, at herren yderst til venstre i jernbaneuniform er trafikassistent Myliin, og at den ældre dame ved siden af Janus Poulsen er den ugifte skolelærerinde Miss Carey (født 1850)
Det er mere end fristende at tro, at det er Hude, der med selvudløser er fotografen, men vi ved det ikke.
Lokalhistorisk arkiv - før 1880
Den tidligst kendte ejendom på stedet blev opført i årene lige efter at den store brand i 1735 havde lagt store dele af Skomagergade øde.
En ejendom som denne blev kaldt "et ildebrandshus".
Da ejendommen sandsynligvis blev revet ned i 1880, er billedet fra før dette tidspunkt, men nok ikke så mange år, da fotografiet først der var ved at finde indpas.
Laugsskiltet til venstre for døren viser, at her bor der en glarmester Olsen, og de varer, der er stillet frem foran huset, tyder på at der har været en forretning med trævarer, koste, måske kurve - en forretning som ses videreført i kælderen på den nye ejendom helt frem til omkring 1930.
Vi ved, at købmand Peter Lützhøft drev sin forretning på stedet fra 1829 til 1872, og han var den første af familien Lützhøft i Roskilde. Han var farbror til de senere så kendte købmandsbrødre Anton og Elias Oluf Lützhøft.
Lützhøft solgte i 1872 til detailforhandler Jens Peter Tillerup, og der var så et par yderligere ejere inden ejendommen i 1921 sølges til isenkræmmer Faurholt.
Der har også - mange år tidligere - været en lille beværtning på stedet ( i folketællingen 1781 ejes huset af værtshusmand Christian Falk) - navnet kendes ikke, men Fanny Fang fortæller i 1931, at skiltet på beværtningen viste en svane, så det er i hvert fald ikke svært at gætte !
Dette billede har været vist i nogle sammenhænge med en tilføjelse om, at O.H. Schmeltz - byens store velgører - skulle ha' boet her i årene omkring 1840/1850, men det beror på en misforståelse.
Folketællingen 1850 viser ganske vist, at Schmeltz bor i nummer 17, men det er altså matrikel nr. 17 og ikke gadenummer 17.
Gadenumre vandt først indpas omkring århundredeskiftet.
Den korrekte adresse for Schmeltz er derfor Skomagergade 9.
Det skulle det være sikkert og vist, at maleren L.A. Ring benyttede kurvemager Møller fra Skomagergade 17 som model til sit billede fra 1926 "Foråret og den gamle mand".
Møller har sandsynligvis - sammen med Vett & Wessel - været blandt de tidligste lejere i den nye ejendom - og Møller boede i kælderetagen - nogle trin ned til en sikkert lavloftet kælder.
Hans Rønø har i "Fra gamle dage i Roskilde" årgang 1963 givet en ganske kort beskrivelse af L.A. Rings tid i Roskilde, og herunder omtalt dette værk.
Du kan læse beskrivelsen her
L.A. Ring 1926 : "Foråret og den gamle mand"
Den tidligste afbildning af Skomagergade 17 er fra 1874.
Købmand Galberg blev fuglekonge det år, og hans malede skive skulle naturligvis vise hans købmandsbutik i Skomagergade 15 - den nu ombyggede "Hotel Postgaarden".
Heldigvis tog kunstneren også et kig lidt længere ned ad Skomagergade, så også nr. 17 fremtræder, som vi senere ser den på et fotografi.
Fugleskydningsskive 1874 - foto Bennie Hansen
Udsnit af fugleskydningsskive fra 1874
I folketællingen 1801 er Israel Levin registreret som ejer af Skoma-gergade 17, hvor han bor med sin kone Sara, en stor børneflok og tjenestefolk. Han er registreret på stedet allerede i 1791, men som lejer.
Israel Levin var sammen med sin far Levin Mendel kommet til Roskilde fra Kargowa i Polen i 1773. I 1780 fik han borgerskab - først som markedskræmmer og siden som købmand.
Vi ved, at han allerede i starten af 1800'tallet - i hvert fald i 1807 - har været skydebroder i fugleskydningsselskabet, og i 1815 blev han fuglekonge.
Motivet på skiven afspejler hans jødiske baggrund, idet vi ser Moses med de 10 bud, og det var samtidig et motiv, som både kunne rumme jødedommen og kristendommen.
I 1814 vedtages en lov, som fastlægger jøders rettigheder, og i den forbindelse bestemmes det, at den gældende danske navnelov skal følges, hvilket vil sige at jødiske familier skal vælge et slægtsnavn, som skal gå i arv fra far til søn.
Israel Levin kunne i princippet vælge at fortsætte med Levin som slægtsnavn, men han benytter lejligheden til at skifte efternavn til Rothschild.
Hvorfor han træffer dette valg ved vi ikke, men vi ved, at andre jødiske familer vælger slægtsnavne, som fortæller noget om hvor de kommer fra, eller hvor de nu er bosiddende. Navnet Rothschild kan med lidt god vilje lyde som "Roskilde", men om det var bevæggrunden, ved vi ikke.
En anden mulighed kunne være, at Israel Levin har haft det meget kendte og særdeles velhavende Rothschild-dynasti i tankerne - det kunne da kaste lidt glans over den lille købmand fra Roskilde.
Israel Rothschild sælger Skomagergade 17 i 1816. Derefter flytter han til Næstved, for senere igen at flytte til Hillerød, hvor han dør i 1826.
Om hele familien drager til Næstved ved vi ikke, men vi ved at en af familiens sønner, Elias Rotschild, er registreret som ejer af Skomagergade 33 i 1834, hvor han havde en købmandsbutik og et hvidtølsbryggeri.
I 1839 solgte Elias Rothschild denne ejendom til farver Hammer, og den har siden været kendt som "Farver Hammers Gaard".
Fugleskydningsskiven 1815 - foto Bennie Hansen