Karl Gustavs sten
Illustration fra Arthur Fangs værk "Roskilde" bind II
Lotte Fang fortæller i 2014 til Kanal Roskilde om Carl X Gustav af Sverige, om Roskildefreden 1658, om "Karl Gustavs sten" på Stændertorvet og meget mere: klik her
Der er tale om et udklip fra en udsendelse om de mange seværdigheder på Stændertorvet.
Desværre er klipningen i den originale udsendelse lidt uheldig, for hele den afsluttende pointe er gået tabt, men der er i den viste sekvens tilføjet lidt supplerende tekst, som får hele historien med.
Desværre er stenen nu flyttet ind på den anden side af muren til Palæhaven - åbenbart dømt til glemsel, men dog forsynet med skiltning, der fortæller om stenens historie.
Karl X Gustav (8. november 1622-13. februar 1660) var konge af Sverige 1654-1660.
Karl X Gustav var trods sin korte regeringstid én af de mest betydningsfulde konger, Sverige har haft. Han tilbragte den største del af sin regentperiode som hærfører for den svenske hær i Polen, Tyskland og Danmark. Hæren havde stor succes, og overgangen over Storebælt, som førte til erobringen af en stor del af Danmark ved fredsslutningen i Roskilde, omtales som én af de største krigsbedrifter i Sveriges historie.
Han blev født i 1622 som søn af pfalzgreven Johan Kasimir af Pfalz-Zweibrücken og prinsesse Katarina Vasa, Carl IX's datter. Han blev gift med Hedvig Eleonora af Holstein-Gottorp. Deres søn blev konge af Sverige under navnet Karl XI af Sverige.
Han døde i 1660 i Göteborg. Huset kongen døde i, kan stadig ses.
(kilde Wikipedia)
I "Roskilde" bind II fortæller Arthur Fang om svenskernes ophold i Roskilde - et ophold med voldsomme omkostninger og konsekevenser for den relativt lille by -
klik her
Lotte Fang fortæller her historien om hvordan "Karl Gustavs sten" og "Fandens fingre" havnede på Stændertorvet:
"I 1890 afstod agent Borch jord i Borgediget, så gaden kunne blive udvidet. Udvidelsen fandt dog først sted i 1901. I stengærdet var 2 sten: Fandens fingre og Karls Gustavs sten. Far, som på det tidspunkt kun var 19 år, men levende interesseret i alt vedrørende Roskilde, har sikkert stukket hovedet sammen med Jacob Kornerup.
Resultatet var, at stenene blev flyttet til haven, der hørte til Algade 15 - Bryggergården.
Ikke den del, som samme år var blevet solgt til Prindsen, men den del, som lå lidt mere mod øst, langs Skt. Ols Stræde. Haven blev adskilt fra strædet med en mur med store indmurede sten.
Bag muren inde i haven var en række piletræer, som min far tydelig huskede fra sin tidlige barndom, da han prøvede at ryge nogle af bladene og blev hundesyg.
I 1948 skulle Skt. Ols Stræde udvides og Roskilde kommune købte det jord, som skulle bruges, dels af Prindsen og dels af Algade 15. Havemuren og piletræerne skulle væk. Jeg var 8 år, og far tog mig som sædvanligt med på en tur. Denne gang skulle vi bese muren og træerne, og høre historien om dengang han røg pileblade, om keglebanen og endelig om fars beslutning om igen at få stenene flyttet.
Han tilbød Roskilde Kommune de 2 sagnsten, hvis de ville blive placeret foran den røde mur på Stændertorvet.
Far prøvede et par gange gennem årene at få de implicerede parter til at lave et par skilte, blot med de to navne på stenene, så folk måske kunne blive interesserede i dem. Da far døde, var jeg i fuld gang med at samle alle de sagn om Roskilde, som han havde fortalt, og som han havde vist mig hvor jeg kunne finde og læse dem.
Samtidig havde jeg nu som bibliotekar virkelig gravet og fundet mange andre sagn. Det endte med min første bog".