Gennem porten og ind til området bag hovedbygningen "gemmer" sig en frisørsalon.

Bygningen rummede oprindeligt tobaksfabrikation, men er som det fremgår siden ombygget eller renoveret flere gange - senest i 1984 og 1990.

Det tidligst kendte billede af ejendommen efter byggeriet i 1912. Dateringen kan ikke blive mere præcis, end at det er før 1936, hvor forretningens navn blev ændret til "Chr. Winther og søns's Eftf. v.Gerner Jørgensen".

Chr. Winthers søn Albert overtog forretningen allerede i 1910, men tilsyneladende har han ikke ændret på forretningens navn i den anledning.

Det elegante jakkesæt kunne tyde på at vi er tættere på 1936 end 1910.

Den første lejer i butikken til venstre nærmest porten var Marie Hansen, som ifølge annoncering i Dagbladet havde overtaget Johanne Christensens Broderiforretning, og åbnede den 10 april 1912.

Birte Havnø fortæller i 2023 :

" Marie Ingeborg Hansen var min morfars søster, og hun drev broderiforretningen i perioden 1912 til 1933.

Hun blev aldrig gift, og en kusine har fortalt mig, at hun ønskede at gifte sig med en husmandssøn, men at min oldefar - politiker og landbrugsminister for Venstre Ole Hansen - ikke fandt ham god nok. Så besluttede hun, at hun aldrig ville giftes, og blev det heller ikke.

Hun ejede i perioden 1922-1933 det tidligere så smukke hus på Frederiksborgvej 107, men i 1933 solgte hun huset og afviklede sin forretning og flyttede til København.

Hun levede derefter af sine opsparede midler, og døde i 1979, 97 år gammel.

Marie Hansen overtager broderiforretningen efter den tidligere indehaver Johanne Christensen, som havde etableret sig 15. april 1899.

Det kan dermed slås fast, at det er Johanne Christensens broderiforretning vi ser yderst til venstre på billedet fra Flensborgs samling af postkort.

Et postkort fra boghandler Flensborgs samling, som viser ejendommen, der blev nedrevet inden der kunne nybygges i 1912.

Kaffemøllerne og lamperne i vinduerne fortæller at det er taget efter at byen fik elektricitet i 1906 - så det sandsynligvis er taget meget tæt på nedrivningen i 1910/11.

Chr. Winthers købmandsbutik er etableret i 1868 på torvet, men flyttede snart til Skomagergade 3 i 1878.

Selv om Flensborg kalder den kommende ejendom for "Manniches ejendom", så står svogrene Wilhelm Manniche og Christian Winther begge som ejere i folketællingerne/tingbøger fra den tid.

Porten fører ind til en gård, hvor der bl.a. var bygninger til tobaksfabrikation.

Vi ved, at butikken til venstre for porten i mange år har været en bagerbutik,  men fra 1894 ved vi med sikkerhed, at Agnethe Christiansen flyttede sin broderiforretning fra Algade 15 til Skomagergade 3.  Denne forretning blev overtaget af Johanne Christensen omkring 1899.

Da det stod klart at ejendommen skulle nedrives, søgte Johanne Christensen efter nye (midlertidige) lokaler, og fandt plads på 1. sal over genboen bagermester Herbst i Skomagergade 8.

Johanne Christensen vendte dog ikke tilbage, og Marie Hansen overtog. 

Sandsynligvis har sygdom spillet en rolle, for i folketællingen 1916 bor hun i Provstevænget med sin mor, og det nævnes, at hun har permanent nervesvækkelse.

Johanne Christensen var iøvrigt datter af Christian Christensen, der ejede Algade 10 i perioden 1873 til 1891, og her havde sin farverivirksomhed. 

Chr. Winther og Manniche "byttede plads" i den nye bygning.

Chr. Winthers købmandsforretning blev siden (1970) til "Den Franske Vinhandel".

W.Manniches tobaksforretning  - senere "Manniches Eftf." fortsatte helt frem til omkring 1973/1975 - i de seneste mange år med Jens Haaning som ejer bag disken. Det var både en detailhandel og ikke mindst en engros-handel med hele midtsjælland som markedsområde.

W.Manniches tobaksfabrik den 3. april 1893. Det er fabrikanten selv - 53 år gammel -  med kasket sammen med de 21 ansatte tobaksspindersvende, cigarmagere, lærlinge og arbejdere, herunder 13 børn. Børnearbejde var vidt udbredt især i tobaksindustrien.

Manniches konkurrent i byen var Ferdinand Bang på hjørnet af Algade og torvet. I slutningen af 1920'erne opgav Bang sin skråproduktion og frem til 1941 blev skråene indkøbt hos Manniche.

Årsagen var angiveligt, at Bang grundet en fejlleverance blandede jernvitriol i skråen i stedet for kobbervitriol, og det gav en dårlig smag af jern. Det medførte mange klager, og den blev usælgelig.

Gået på klingen måtte Bangs skråmester Busk indrømme, at han faktisk havde lagt mærke til den dårlige smag, og at han derfor købte sine egne skrå hos Manniche !!!

Med til historien hører også den information, at Wilhelm Manniche i konfirmationsalderen arbejdede hos Ferdinand Bang - om det var som arbejdsdreng eller som lærling er uvist, men han har åbenbart fået lyst til branchen og til at blive selvstændig - og endte altså med at blive kollega og en konkurrent til sin gamle arbejdsgiver.

Roskilde Tidendes "vugge" stod i Skomagergade 3, hvor den første udgave så dagens lys  den 23. december 1873.

Redaktør og ejer Julius Christiansen flyttede dog relativt hurtigt videre allerede året efter. Det var nu ikke så langt, for det var til en bagbygning til "Walløes Gaard" - den forlængst nedrevne ejendom, som var nabo mod nord  til det gamle rådhus på torvet. I 1878 gik vejen tilbage til baghuset i Skomagergade 9 hos guldsmed Frandsen. 53 år senere gik turen så retur til torvet i Flensborgs bygning i 1931 og fra 1962 flyttede avisen etapevis til Algade 18/St.Gråbrødrestræde - første med et nyt trykhus i 1965 og i 1970 blev avisen endeligt samlet på den nye adresse.

Avisen lukkede og slukkede den 31. oktober 1986.

I Jul i Roskilde 1986 skrev Lotte Fang om avisens historie, og du kan læse artiklen her

Ejendommen ca. 1870

Fotoet angives at være taget af Kristian Hude men han var kun 6 år gammel på det tidspunkt, så der skulle vist ikke herske tvivl om, at dette billede er affotograferet på et senere tidspunkt fra den oprindelige udgave.

Der er på tidspunktet indrettet en butik til venstre for porten, og vi ved at Roskilde Tidende var her for en kort bemærkning 1873/74, men i resten af ejendommen ser der ud til at have været almindelig beboelse inden der blev ombygget til forretninger i starten af 1880'erne.

Vi ved at bagermester Peter Lawerentz sammen med sin hustru havde et bageri i ejendommen Skomagergade 3 ifølge folkeoptællingerne i 1845 og 1850, og det er sandsynligvis det lokale, hvor bageriudsalget har ligget, vi ser på billedet.

Ved folketællingen i 1855 bor familien i Skomagergade 31.

Det kan forekomme lidt underligt, da Lawerentz allerede i 1840 har købt ejendommen Skomagergade 8, hvor han i 1850 etablerer et nyt bageri i bagbygningen.

Yderligere må man undres over at Lawerentz i stedet for at flytte bageriet til Skomagergade 8 i stedet vælger at åbne et nyt bageri på "torvet 2" - den midterste bygning af den i 1908 nedrevne torvekarrè - men han er der nu kun i få år inden han omsider rykker ind i bageriet i Skomagergade 8.

Bageriet i Skomagergade 3 overtages af bagermester Jens Christian Schmidt - dog også kun for et kortere åremål, for vi kan se at han i 1854 annoncerer med torvet som adresse.

Der har været bageri i ejendommen siden 1761.

Det blev etableret af ejeren af ejendommen Johan Jacobsen senior, og og siden overtaget af sønnen med samme navn.

Johan Jacobsen junior blev fuglekonge i 1840 - og inden da blev hans far også fuglekonge i 1804.

På skiven fra 1830 viser Johan Jacobsen junior et interiør fra bageriet.

Da Johan Jacobsen junior dør i februar 1834, har enken har formentlig drevet virksomheden videre i en periode.

I 1840 sælges ejendommen til købmand Østrup, men bageriet fortsætter.

Vi ved at bageriet på et tidspunkt inden 1845 overtages af bagermester Peter Lawerentz ( født 1810)

Skiven er beskrevet på fugleskydningsselskabets hjemmeside, og du kan læse omtalen her