Året er ca. 1985, og man kan se at facaden siden er ombygget og de to forretninger har byttet plads, og butiksvinduet og arealet til højre for guldsmeden er inddraget i den Frellsen-butik vi kender i dag.

Billederne fra gården bag butiksfacaden er taget omkring 1979.  Man kan på bagerkringlen over porten se, at der har været et bageri her. Bageriet havde udsalg med indgang i porten ud mod Skomagergade.

Den 3. december 1974 åbnede et galleri i det gamle bageri - Galleri Sct. Agnes - på initiativ af Valborg Nørby og Aase Bærenholdt. Det blev drevet her ihvertfald frem til starten af 1986, for senere at blive flyttet til Husarstalden ved Palæet, men det eksisterer ikke i dag.

et par billeder fra sådan cirka et sted mellem  1985 og 1971 - alle tre forretninger ser ud til at være "kørende" - som nævnt er indgangen til bagerudsalget i porten ind til de bagvedliggende bygninger  - og selve bageriet er i bagbygningen hen over gården.

Valdemar Frandsen døde i 1959, men navnet er på tidspunktet bevaret - ..og iført den store lup kan man ane, at der er påmalet et spinkelt "Eftf".

Endelig viser billedet fra krigsårene, at der også var bagerbutik i den periode.

På billedet fra 1945 ses en noget speciel detalje, som knytter sig til datoen. Bevæbnede frihedskæmpere med hjelm har afhentet en borger med blød hat, og hans forhold skal åbenbart til en nærmere undersøgelse. 

På dagen ser vi bagermester Wiberg, guldsmed Frandsen og en "Schou"-butik.

I nr. 7 ser vi slagtermester Lehmann Weng (som siden flyttede til Skomagergade 13) og en indtil videre uidentificeret forretning.

Før der blev etableret bagerforretning havde Freddy Hansen en cykelforretning i ejendommen frem til 1938.

De fleste som erindrer Freddy Hansen, vil sikkert tænke på Radio og TV-forretningen i Skomagergade 8 i årene 1938 til 2003.

Freddy Hansen fortsatte dog salget af cykler på den nye adresse i mange år, men det var i gården bag radio og TV-forretningen.

Et foto fra Roskilde Lokalhistoriske Arkiv taget i 1971 i forbindelse med at naboejendommene nr. 5-7 skulle nedrives. Man kan se at guldsmed Valdemar Frandsens butik i forhold til 1985  har fået en ny ejer, men facaden er stort set uændret.

Valdemar Frandsens guldsmedeforretning var en del af bybilledet i rigtig mange år - forretningen blev etableret af Valdemar Frandsen (1838-1911). Meget tyder på at forretningen fra starten var en urmagerforretning, som så over tid har udvidet sortimentet til guld- og søvvarer. Et oldebarn fortæller i 2021 at forretningsetableringen skete i 1862. I 1867  køber Frandsen ejendommen,  og den blev efter hans død i 1911 videreført af sønnen med samme navn og helt frem til hans død i 1959.

Det er Valdemar Frandsen "den yngre" der første gang i den lokale presse annoncerer forretningen som en guldsmedeforretning

Valdemar Frandsen den yngre bliver selv ejer af ejendommen, da hans moder dør i 1922.

På billedet ses Valdemar Frandsen "den yngre" foran sin forretning -

Valdemar Frandsen var medlem af Fugleskydningsselskabet og blev fuglekonge i 1933.

Afbildningen af fugleskydningsskiven er en affotografering af skiven fra den gang den var ophængt på Hotel Prindsen - desværre blev den sammen med en række øvrige skiver stjålet.

Motivet er gården bag Skomagergade 9 set fra syd mod nord.

Du kan læse mere om Valdemar Frandsen på fugleskydningsselskabets hjemmeside her

Et billede fra 1907 - igen et billede taget af Kristian Hude.

Man ser tydeligt Roskilde Tidendes karakteristiske navnetræk over porten

Foto fra Roskilde Lokalhistoriske Arkiv

I perioden 10.-17. august 1908 sympatistrejkede landets typografer med den øvrige grafiske branche, hvor medarbejderne strejkede for at opnå en nedsættelse af arbejdstiden fra 9 til 8 timer - en uges ferie med løn, og dertil en højere løn.

Det lykkedes til trods herfor at få Roskilde Tidende på gaden. Billedet er fra 1. salen i baghuset, og i forgrunden til venstre ses hotelforpagter Thorning fra Hotel Prindsen.

Han var uddannet typograf, og det ser ud til at han gi'r en hjælpende hånd til redaktør Wreschner, der ses bagved i "arbejdstøjet".

De tre øvrige er lærlinge, som ikke var omfattet af konflikten.

Også datidens aviser var præget af politiske holdninger, og Roskilde Tidende var som udgangspunkt et organ for dele af de holdninger, der prægede partiet Venstre. Senere fulgte avisen med partiet Det Radikale Venstre, da det brød ud af moderpartiet.

Roskilde Tidende blev grundl. d. 23. dec. 1873 af bogtrykker Julius Christjansen (1846-1903).

I 1904 overtog Jul. Wreschner (f. 1874) udgivelsen og redaktionen.

I 1908 overgik bladet til et aktieselskab med Jul. Wreschner som forretningsfører. I 1917 overdrog aktieselskabet bladet med tilhørende trykkeri til bladudgiver Chr. G. Odense (1858-1932) og Jul. Wreschner, der udtrådte i 1925.

Senere indehavere var familien Odense: Astrid A. C. Odense, Jørgen C. Odense og fru Marie C. A. Flensborg, f. Odense.

Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)

Roskilde Tidende boede ved sin etablering i Skomagergade 3, men flyttede allerede i 1874 til "Valløes gård" - naboejendommen til det første rådhus på torvet. Den blev erhvervet af kommunen i 1872 med nedrivning for øje, hvilket dog først skete i 1880. I 1878 flytter Roskilde Tidende til Skomagergade 9. Roskilde Tidende flyttede i 1931 til Rådhustorvet 4, og senere igen etapevis til Algade 18/Store Gråbrødrestræde - først til et nybygget trykhus i Store Gråbrødrestræde 1 i 1965 og i 1970 var avisen samlet på sin nye adresse.

Roskilde Tidende lukkede og slukkede og havde sin sidste udgave på gaden den 31. oktober 1986.

I "Jul i Roskilde" 1986 skrev lokalhistorikeren Lotte Fang om Roskilde Tidendes historie, og du kan læse artiklen her

Redaktøren på Roskilde Tidende, Julius Christjansen, boede selv i ejendommen, som havde et lille haveanlæg med et lysthus bag bygningen ud mod Skomagergade.

Virksomheden flyttede ind i 1878, så er redaktøren er nok flyttet ind lidt senere, og er første gang registreret på adressen ved folketællingen i 1890

Her ser man redaktøren i midten af billedet stående med fruen lige bagved og andre familiemedlemmer i baggrunden.  Det ser ud til at der har været noget af en herresammenkomst, og året er ca. 1900