Adressen Sankt Peders Stræde 8 er den indgang til Roskilde Kloster, som enhver Roskildenser kender og har set.

Gennem tiderne har bygningerne på stedet haft mange navne - Sortebrødregaard - Roskilde Frøken Kloster - Roskilde Adelige Jomfrukloster og i dag er det officielle navn Roskilde Kloster.

Roskilde Kloster har siden 1974 været en selvejende stiftelse - "Den Skeel-Juel-Brahe'ske Stiftelse"  og er sammenlagt med Odense adelige Jomfrukloster.  Der modtages ingen driftsstøtte fra det offentlige, og Klosterkirken er en privat kirke uden støtte fra kirkelige myndigheder.

Stiftelsen har i dag to hovedformål, dels udlejning af boliger til ældre medborgere på rimelige vilkår og dels formidling af klosterets enestående kulturarv. Klosteret kan besøges på rundvisninger, både forudbestilte grupperundvisninger og lejlighedsvise åbne rundvisninger. Klosterkirken er offentligt tilgængelig ved de månedlige gudstjenester.

I dag fremstår klosteret som et helstøbt muromkranset bygningskompleks, der er fredet i sin helhed.

Roskilde Klosters fredningsværdi relaterer sig til den enestående helhed af bygninger, have, gårdsplads og mure, som definerer og afgrænser klosterområdet fra den omkringliggende by. Roskilde Kloster ligger således som en unik, kulturhistorisk oase midt i Roskilde by.

Klosteret var tidligere en del af Himmelev, men blev ved den første kommune-sammenlægning i 1970 en del af Roskilde Kommune.

I kirkelig henseende er klosterets kirke fortsat en del af Himmelev sogn.

Roskilde Kloster formidler bl.a. sin historie via en særdeles informativ hjemmeside, som du kan se her

Kanal Roskilde har besøgt Roskilde Kloster i 2011, hvor klosterets forvalter, kammerherre og oberst Søren Lyder Jacobsen fortæller om klosteret og dets historie. se udsendelsen her

nedenfor kan du læse om Roskilde Klosters historie i meget store træk -  og du har her mulighed for at læse en ganske fyldestgørende historie udfærdiget af Søren Lyder Jacobsen (opdateret 2023)

Lokalhistorikeren Arthur Fang skrev meget personligt og med mange små interessante historier om Roskilde Kloster i 1948 udgaven af "Jul i Roskilde", og den artikel kan læses her

Porten fra Sankt Peders Stræde til klosteret fra omkring år 1900 og til højre omkring år 1920. På det tidligste billede ses til venstre konturerne af "Juelernes hus", så billedet er fra før 1906, hvor man altså havde en form for stakit/plankeværk ud mod Sankt Peder Strædet - uden at vi dog ved om det var i hele dens udstrækning.  Muren er bygget senere, og har i hvert fald stået der omkring år 1900,  dog således at der fortsat har været plankeværk nogle meter på hver side af indgangspartiet. Indgangspartiet er  med stor sandsynlighed nybygget omkring 1907/1908, hvor den sidste del af plankeværket så også er faldet, og muren kommer til at stå, som vi kender den i dag.

F.E. Hansens billede fra omkring 1880 er blandt de ældre der findes af klosteret. Den tekniske kvalitet er ringe, og et forsøg på at forbedre med nutidens hjælpemidler fører ikke meget med sig. Det er tydeligt at F.E. Hansen har forsøgt at reparere lidt på det noget overbelyste billede ved at markere skorstenene op med nogle fine streger.

Et nyere billede hjælper med til at finde fotografens placering, for det er nogenlunde det samme sted - ca. der hvor Roskilde Biblioteks hovedbygning ligger ud til Dronning Margrethes Vej.

Det formentlig ældste foto af klosteret fra sandsynligvis omkring 1864-1869 er i en forbløffende god kvalitet. I den periode havde fotografen Hans Hansen sit atelier i Læderstræde. 

Tegningen viser hvordan muren + indgangsparti er tegnet i 1865, men da den opføres i 1866, vælger man at udelade de fire høje piller og erstatter dem med den mindre type, som vises på tegningen.

Til gengæld er tegningen til indgangspartiet senere genanvendt i forbindelse med bygningen af porten ud mod Sankt Peders Stræde – dog kun med 2 af  de høje piller,  og ikke med metal-gitterværk som vist på tegningen, men i en udgave med træværk.

Indgangspartiet i Sankt Peders Stræde er ombygget omkring 1907-1908. Muren i nordlig retning i Sct. Peders Stræde er sandsynligvis opført tidligere, idet den fremgår af plantegningen fra 1906, men i forb. med ombygningen, er det åbne gitter i træ erstattet af murværk med indsatte gitteråbninger og en ny port i metal – sådan som vi kender det i dag.

Årene 1698 og 1699 er et helt afgørende årstal for Roskilde Kloster.

Berte Skeel og Margrethe Ulfeldt fik kongens tilladelse til at købe herregården for at stifte et frøkenkloster.

Klosterets to stifterinder var enker efter to af tidens mest betydende krigshelte, generalløjtnant Niels Rosenkrantz og generaladmiralløjtnant Niels Juel, som begge havde været umådelig rige. Enkerne brugte store dele af formuerne på at købe den eksisterende gård med omfattende jordtilliggender. De betalte yderligere for indretningen af klosteret og oprettede fripladser.

Formålet var at skabe et hjem med ordentlige rammer for unge adelsfrøkener, der ikke var blevet gift i en passende ung alder. Roskilde adelige Jomfrukloster blev således det første egentlige protestantiske frøkenkloster i Danmark. Kong Christian d. 5 godkendte d. 18. april 1699 jomfruklosterets statutter.

Riddersalen i hovedbygningens midterfløj og klosterkirken i sydfløjen er nyindretninger i forbindelse med etableringen af "Frøkenklosteret"

Klosterets inventar og malerisamling kommer fra de to sammenlagte adelige jomfruklostre.

Det rummer bl.a. 150 malerier med gode eksempler på 1500-, 1600- og 1700-tallenes malerkunst i Danmark.

Riddersalen har et enestående kassetteloft med 60 bibelske malerier fra begyndelsen af 1700-tallet, og væggene er beklædt med gyldenlæder. Et særligt klenodie er Nakkebølletæppet, et rigt broderet vægtæppe fra herregården Nakkebølle på Fyn fra 1589. Til det smukke kunsthåndværk knytter der sig en grum historie, som kan høres på rundvisningerne.

I Klosterkirken findes en smukt udskåret altertavle og prædikestol i sen bruskbarokstil fra kirkens oprettelse i 1701 samt kansler Johan Friis' krucifiks udskåret i elfenben fra 1546. I 1998 blev det specielle ”Mathisson-Hansen orgel” fra 1850 opstillet i kirken.

Klosteret ejer endvidere det enestående adelsbibliotek, "Karen Brahes Bibliotek".

Fra 1231 og frem til reformationen i 1536 lå der på stedet et kloster bygget af dominikanerordenen. Denne orden er en af fem katolske ordener, og den blev oprettet omkring 1215 af den spanske munk Dominicis, og ordenen bredte sig meget hurtigt.

Klosteret i Roskilde bar navnet "Sankte Catharinae Kloster", og det formodes at indgangen til klosteret lå nogenlunde der, hvor gaden Munkebro løber ud i Sankt Peders Stræde. Da det blev nedrevet en del år efter reformationen i 1536, blev sten og tømmer gemt, og disse materialer indgik ved den senere nyopførelse af en herregård, som kom til at bære navn efter dominikanermunkene, som blev kaldt "sortebrødre".

Der findes i dag ingen synlige spor af klosteret - altså bortset fra at vi ved, at sten og tømmer fra klosteret levede videre i de nye bygninger, og altså den dag i dag må være en del af Roskilde Kloster