Store Gråbrødrestræde 12
Foto KB 2016
Ejendommen er bygget i 1913/14 hvor den erstattede en tidligere ejendom fra 1827, og disse ejendomme har i mange år været embedsbolig for skiftende medarbejdere i administrationen af Roskildes kirkegårde eller embede ved kirken. I 2016 var det kirkegårdsleder Henning Lektonen. I 2019 er ejendommen præstebolig.
Beliggenheden må siges at være ganske ekstraordinær - nemlig med facaden indbygget i kirkegårdsmuren, og yderligere bemærker man, at der ikke er en indgangsdør i facaden, men at denne findes i selve kirkegårdsmuren ca. 10 meter vest for ejendommen.
Der hersker dog ingen tvivl om at indgangsdøren oprindeligt har siddet i facaden, men den er altså siden flyttet.
Det fremgår tydeligt i murværket, at denne ombygning har fundet sted.
Foto KB 2016
Foto KB 2016
fra Roskide Kommunes byggesagsarkiv
Det er murermester Schledermann, der i juli 1913 ansøger om tilladelse til at opføre den nye bygning - den gamle er på det tidspunkt allerede nedrevet.
Bag tegningen står professor Hans Holm.
Kirkegårdsinspektør Hans Rønø, som selv havde fornøjelsen af at bo i ejendommen i en årrække, udgav i 1960'erne et antal bøger om "det gamle Roskilde i billeder" med tilhørende tekster.
I en af disse fra 1963 omtaler Hans Rønø Store Gråbrødrestræde 12 med en illustration af den ejendom, som før 1914 lå på stedet.
Lokalhistorisk arkiv 1913
Hans Rønø, Roskilde i billeder 1963
Roskilde Museum 1913
Graverboligen fra 1827 har erstattet en tidligere ejendom på stedet, og det var faktisk først i 1817 at denne ejendom med tilhørende jord blev indlemmet i kirkegårdsarealet.
Udsnit af Ehlers 1791
På et udsnit af Ehlers kort fra 1791 ser man den aktuelle udstrækning af Gråbrødre Kirkegaard.
Arealet har været en del af Gråbrødre Kloster, som blev etableret på stedet i 1237 - men om udstrækningen af dette klosters arealer kan kun gættes, men sandsynligvis en hel del større end kirkegårdsarealet i 1791.
Udvidelsen af arealet i 1817, som blev benyttet til bygning af en graverbolig, var ikke den første udvidelse, idet kortets grundtakstnummer 191 i 1806 blev udlagt til kirkegård.
Udvidelsen af den egentlige kirkegaard skete dog etapevis efter en helhedsplanlægning i 1820.
Troniers Roskilde-kort fra 1845 viser at en pæn del af arealet nu for alvor er etableret som kirkegaard, men endnu ikke de østligste arealer mod Hestetorvet og de sydligste mod Jernbanegade.
Udvidelsen mod Hestetorvet er med sikkerhed sket i årene 1853 - 1856, og på Trap's kort fra 1859 kan man se at hele udvidelsen fra 1806 er taget i anvendelse.
Den sidste udvidelse skete med erhvervelsen af arealet helt ud til Jernbanegade i 1874 - men dermed må alle udvidelsesmuligheder også betragtes som udtømte.
I 1950 gik det faktisk den modsatte vej, da muren ved busstationen blev flyttet lidt mod nord for at imødekomme pladsbehovet til den stigende bustrafik.
På Marmillods kort fra ca. 1765 ser man den yderst sparsomme bebyggelse i Store Gråbrødrestræde.
Vi finder dog nr. 12 som det ene af de to huse i strædet, og det er i brandtaxationen fra 1761 beskrevet som et 6 fags hus med klinede vægge og halmtag, ejet af bryggersvend Søren Sørensen. Det må være denne ejendom som inddrages i kirkegårdsarealet i 1817, hvorefter den nedrives for at gi' plads til en nybygning i 1827 - en nybygning som kun stod til 1913, hvor der igen blev bygget en ny ejendom - den ejendom som står der i dag.
Man skal nok ikke helt tro på dimensionerne, som i forhold til nr. 12 er lidt velvoksne. Til sammenligning beskrives ejendommen i nr. 3-5 i retning mod Hersegade som en 10-fags ejendom.
Udsnit Marmillod ca. 1765
