Toiletbygningen på Stændertorvet blev åbnet for offentligheden den 28. marts 1923, og den kan altså fejre sit 100'års jubilæum i 2023.

Den fremstår stort set som da den blev indviet, men toiletterne er dog ikke bemandet med personale som i 1923.

Forud for jubilæet har både Roskilde Avis og Dagbladet markeret dagen med en illustreret omtale af bygningen.

Det var lokalhistorikeren cand.mag. Per Steenholdt der tog initiativ og udførte research, og journalist og forfatter Tomas Skov, der derefter sammenskrev historien og tilføjede sine billeder: 

"I verden udenfor toiletterne på Stændertorvet er alt blevet anderledes på hundrede år. Men når man giver efter for trangen til at lade vandet på de offentlige toiletter mellem det gamle rådhus og Byens hus kan man konstatere, at utroligt lidt har forandret sig indenfor i samme periode.

Toiletterne stod klar 28. marts i det herrens år 1923 mellem det daværende rådhus og Duebrødrestiftelsen – året efter, at Nytorv er omdøbt til Stændertorvet. Nødtørftsanstalten omtales naturligvis i Roskilde Avis på dagen for åbningen, og den udsendte journalist glæder sig over, at man – uden at banke på – finder ’den mest hypermoderne Nødtørftsanstalts Bekvemmeligheder fremtræde i overordentligt nydeligt Udstyr’.

Hvis man som mand vil avancere fra pissoiret i porcelæn til arnestedet for de lidt tungere opgaver, trækker man i en klokkestreng, hvorefter betjeningen lukker op formedelst 15 øre. Toilettet kommer både med træk og slip, papir, knage til overfrakken og en lille bakke til cigarstumpen. Efter det beskidte arbejde kan man trække mod vaskerummet, hvor der forefindes både kumme, sæbe, håndklæde og ’Et udmærket Spejl af tykt, slebet Glas’. ’Det vil ikke mindst være en Behagelighed for Turister, naar Sommerens varme og støvede Dage kommer’, vurderer avisens udsendte, der også har dristet sig ind i dameafdelingen, hvor fru Jørgensen og frøken Agnes Nielsen deles om toiletvagten.

Bygningen er begunstiget med både centralvarme og rigeligt elektrisk lys, og journalisten hæfter sig ved de kaffebrune fliser, der går trekvart op og kantes med en flisebort i grønt. Over borten er alt hvidt, hvor det i dag er grønt, og personale finder man ikke længere. Så visse forandringer har trods alt sneget sig ind gennem hundrede år på Stændertorvets nødtørftsanstalt".

Når man taler om toiletbygningen på torvet, så er det svært at komme uden om det faktum, at en af årsagerne til at den blev bygget var - udover det indlysende behov - at en anden bygning måtte lide i dens fravær.

Historien er som følger:

Da man i 1908 nedrev karreen midt på torvet, fik man som ønsket det frie udsyn til Domkirken, men også en torveplads, som efter tidens behov og smag var nærmest skræmmende stor. Muren til Palæets have var endnu ikke bygget. Der var dog et plankeværk, så man kan tænke sig, at den visuelle oplevelse i starten måske blev forstærket ved at træerne i  Palæets have også blev set som en del af torvet.

Løsningen blev, at man på en pæn del af torvets nordlige del etablerede et haveanlæg.

Dette haveanlæg bestod af en græsplæne omkranset af lave buske og træer, og tværs over plænen var der en gangsti fra midten af torvet til Fondens Bro.

I hver sin ende af gangstien etablerede man hhv. en pavillonbygning med bænke ved Fondens Bro, og 4 granitbænke cirka midt på torvet.

Arbejdet med haveanlægget startede i oktober 1911.

Pavillonbygningen fik i folkemunde navnet "Fugleburet" - og det var her, man senere opsatte byens første offentlige telefon.

I de første 10-12 år af "Fugleburets" levetid var der ikke et offentligt tilgængeligt toilet ved torvet. 

Det kræver ikke den store fantasi at forestille sig, at "Fugleburet" også blev anvendt til absolut uautoriserede formål!

Da byrådet i 1921 besluttede sig for at opføre en såkaldt nødtørftsanstalt, var der flere forslag om placeringen, og udgangspunktet var at etablere en underjordisk anstalt med en kiosk ovenpå - og det skulle ske i forbindelse med haveanlægget - dog således at det ikke skæmmede udsigten til rådhuset!!

Det blev også bragt i forslag, at man anvendte stedet hvor "Fugleburet" var placeret, og et af argumenterne var, at det jo var der at alle turisterne alligevel kom forbi.

Enden på det hele blev, at byrådet bestemte sig for den placering som vi kender i dag - toiletbygningen mellem det gamle Rådhus og Duebrødre Hospital ( nu Byens Hus), og arkitekt Carl Møller løste opgaven med at indpasse bygningen i den stedlige arkitektur, og byggeriet fandt sted i 1922/23 og kunne tages i brug den 28. marts 1923.

Du kan her læse hele historien om "Fugleburet" og om "4. maj mindesmærket", som i dag står på stedet