Ejendommene Sankt Ols Gade 14-16 er beliggende på samme matrikel-nummer 92A, og er opdelt i 6 ejerlejligheder med et erhvervslejemål i stueetagen i nr. 14 og en hjørnebutik i nr. 16.

Siden 1938 og frem til 2024 har hele den nuværende ejendom været i samme slægts eje - i dag ejet af 4. generation. 

Stedet har været bebygget meget langt tilbage i tiden, og der vises bebyggelse på stedet på Resen's kort fra 1677.

De to adresser har haft egne matrikelnumre tilbage i tiden, men blev sammenlagt omkring 1907, hvor de to matrikler fik samme ejer. Sankt Ols Stræde var nu blevet udvidet, og en væsentlig del af nr. 16 blev omdannet til vej. Den del af grundarealet, som ikke blev benyttet til udvidelsen af Sankt Ols Stræde, blev bebygget igen i 1910 med den smalle, røde bygning.

Disse matrikler strakte sig i hele området mellem Sankt Ols Gade og Rosenhavestræde, og først i 1982 blev Rosenhavestræde nr. 5 ( matr. nr. 92B) udstykket og frasolgt.

Bag facaden mod Sankt Ols Gade nr. 14 lå der i mange år - formentlig fra sidst i 1700'tallet -  en karakteristisk stald- og ladebygning i 2 etager med en ganske høj og udnyttet tagetage.  Denne bygning har ret sikkert gennemgået en del ombygninger gennem årene, indtil den i 2024 i forfalden tilstand blev nedrevet og forventeligt erstattet af et nybygget byhus i 2 plan med adressen Sankt Ols Stræde 2 i løbet af 2025.

Yderligere var der en bygning længere mod øst, som oprindeligt var indrettet med lo og lade som en del af en mindre landbrugsdrift. Denne bygning har i dag adressen Rosenhavestræde 5, som siden 1865 har været indrettet til beboelse.

Også bag nr. 16 var der en fritliggende bagbygning, som har været anvendt til diverse håndværk - senest inden nedrivningen i 1905 et malerværksted.

Ifølge BBR-registret er nr. 14 opført i år 1900.

Det har ikke været ualmindeligt, at angivelsen af byens ældste ejendomme er sket med "et skud fra hoften" når der ikke har foreligget håndfaste informationer.

Det forekommer mere end usandsynligt, at denne ejendom skulle være opført i det år, da den var ejet og beboet i år 1900 af enkefru Regine Hansen i en alder af 84 år. Da hun døde i 1907, var det kommunen der forestod bobehandlingen, og solgte ejendommen til guldsmed Valdemar Frandsen, og alt peger på, at det var ham der efterfølgende byggede en ny en-etages ejendom, og i øvrigt derefter byggede "en ny" nr. 16, da den tidligere var nedrevet i 1905 for at gi' plads til en udvidelse af Sankt Ols Stræde.

Det er dog ikke den ejendom vi kan se nu, for indtil 1955 var ejendommen alene anvendt til beboelse, men på det tidspunkt blev der etableret den forretning i den sydlige ende, som vi kan se i dag. Det er uvist hvilken forretningstype der oprindeligt har været i lokalerne.

Yderligere er der sket det, at bygningen fik påført en 1. etage i 1943/44, og facaden blev ved den lejlighed skalmuret med de mursten, som vi ser i dag - så alt i alt er det visuelle indtryk af ejendommen fra 1911 stærkt forandret. 

1943/44 var i krigens tid, så det var vanskeligt både at skaffematerialer og få tilladelse til at benytte dem - specielt til nybyggeri. Bag "ombygningen" kan der meget vel skjule sig et større projekt - arbejdsbeskrivelsen af indvendige og udvendige forandringer er ganske omfattende, og resultatet blev at ejendommen blev bragt op til standarden i den periode - og det er et godt spørgsmål, hvor meget der egentlig blev tilbage af ejendommen fra 1911.

Det er muligt at beskrive ejerforholdene helt tilbage til 1728 - få år før den store brand i bymidten 1731 også nedbrændte byens rådhus på hjørnet af Algade og Sankt Ols Gades vestlige side - og dermed også de fleste af byens skriftlige arkiver.

Bag nr. 14 har der været 2 bagbygninger - den fjerneste var en lo- og ladebygning opført i 1780'erne, og den blev frasolgt i 1982 og fik adressen Rosenhavestræde 5, og den er beskrevet i den fortsatte tekst under denne adresse.

Der har gennem tiderne været flere bagbygninger tættere på hovedhuset - og den seneste og mest markante er den, som blev nedrevet i 2024.

På Ehlers grundtakstkort fra 1791 er indtegnet en bygning med et areal nogenlunde svarende til den bygning, som stod helt frem til 2024, men det er helt sikkert, at det ikke har været den samme bygning på det tidspunkt.

Brandtaksationerne fra 1761 og frem til 1811 omtaler en bygning på 6 fag i een etage - lerklinet med halmtag og en port til gennemkørsel.

Først i 1845 beskriver en brandtaksation en bindingsværkbygning, som med sikkerhed er den bygning i 2 etager med et højt loft som vi oplevede i bybilledet frem til 2024 - nu er den på 7 fag og med bindingsværk i egetømmer.

Meget taler for at det er ejeren fra 1811 - vognmand Peter Hansen -  har stået for etableringen af en bygning, som har kunnet rumme de heste, som var en afgørende faktor for hans forretning - måske yderligere udbygget af sønnen vognmand Hans Hansen.

Til mange byejendomme har der været tilknyttet et stykke landbrugsjord jord uden for byen ( Nyvang, Nymarken, Vestermarken, Store Hede o.s.v.) - typisk på en størrelse af omkring fire tønder land - hvor byboerne på forskellig måde har kunnet udnytte afgrøderne bl.a. til de husdyr, som mange havde i deres nærhed.

Tingbogen vidner om, at der er sket flere og ikke ubetydelige tilkøb af jordlodder, men vognmandsforretningen med sine heste har sikkert også stillet krav ud over det sædvanlige. 

Opbevaringsfaciliteterne har så også levet op hertil, med både den store stald- og ladebygning, og dertil bygningen - beskrevet som en lo- og ladebygning -  som senere blev til Rosenhavestræde 5.

Da vognmandsforretningen ophører i 1860'erne bliver bygningerne indrettet til beboelse - Rosenhavestræde 5 er det fortsat, men tiden løb fra den to-etagers bindingsværksbygning, og udlejningen ophørte sidst i 1980'erne og forfaldet satte ind.

Rosenhavestræde 5 fremtræder i dag som et attraktivt en-families byhus i 2 plan med en unik beliggenhed - oven i købet med egen garage ud mod Sankt Ols Stræde.

Oprindelsen har været en lo-og ladebygning fra 1780'erne med en port i den sydlige ende , som har været en af 2 bagbygninger til Sankt Ols Gade 14.

Efter at bygningens oprindelige funktion ophørte omkring 1860, er den ombygget til beboelse omkring 1865, og derefter ombygget yderligere en del gange -  herunder en tilbygning mod nord i 1832 på et tilkøbt stykke jord fra naboen i nr. 16- og selv om bygningen ved første øjekast kan virke gammel, så er der næppe meget tilbage af oprindelsen.

Den ombygning og fornyelsesproces, som skabte det nuværende udseende, foregik i 1982, hvor den gamle ejendom blev udstykket fra Sankt Ols Gades matrikelnummer og frasolgt.

Taget er siden udskiftet i 2006, og de 6 kviste ( tre på hver side af taget) , som blev tilført i 1982, blev udskiftet til nye i 2016.

I 2015 blev der givet tilladelse til indretning af en lille kaffebar i stueetagens nordlige del og i gårdhaven. Projektet blev dog opgivet i 2016.

Ejendommen blev i 1979 af myndighederne erklæret for uegnet til beboelse med en 5-årig frist til fraflytning.

Når man ser på billedet fra omkring 1973 ( "Codanhus" på Algade 20 i baggrunden blev opført 1973) kan man undre sig lidt over det hastige forfald.

Projektet i 1982 - som skulle opfylde nutidige krav til bygningsindretningen - medførte at 2 tidligere lejligheder blev lagt sammen.

Der blev ombygget og nyindrettet 91 m2 stueetage og 61 m2 tagetage, og tagetagens anvendelsesmulighed blev skabt via påsætning af 6 kviste - tre på hver side af taget.

Sankt Ols Gade 16 er bygget i 1910 og rummer i dag 2 ejerlejligheder - et erhvervslejemål i stueetagen på ca. 58m2 og en privat bolig på 1. sal med samme størrelse og i den udnyttede tagetage er på 50m2. Der er fuld kælder under bygningen.

Det nuværende erhvervslejemål har gennem tiderne været anvendt til forskellige brancher.

Det forekommer dog ganske sandsynligt, at der oprindeligt har været en privatbolig i stueetagen. Jfr. folketællingen 1916 bor der to overtelefonistinder fra Roskilde Telefoncentral her. Vi ved også, at der med sikkerhed været et skomagerværksted og/eller salg af sko fra 1917 og frem til 1992, og det kan kun betyde, at der umiddelbart efter 1916 er sket en ombygning til et forretningslokale.

Fra 1992 og frem har der været mange typer små forretninger med en varierende kortere levetid som lejere.

Ejendommen blev bygget af guldsmedemester Valdemar Frandsen (1838-1911) i 1910. Han havde sin guldsmedeforretning i Skomagergade 9, og man må formode at det har været en  rent investeringsprojekt, som han qua sin død i 1911 ikke har haft megen glæde af.  Valdemar Frandsen havde erhvervet både Sankt Ols Gade 14 og 16 i 1907.

Han købte først nr. 14 af boet efter Charlotte A. Hansen, og et par måneder efter købte han af Roskilde Kommune det restareal der var, efter at kommunen havde købt nr. 14 af enkefru Jensine Scheimann og udvidet Sankt Ols Stræde.

Ved Valdemar Frandsens død i 1911 sidder enken Karen Kirstine tilbage i uskiftet bo frem til hendes død i 1922.

Boet efter enkefru Karen Kirstine Fransen sælger herefter ejendommen til ingeniør Olaf Mørck, som er gift med en af ægteparret Frandsens døtre - Hedvig - og er bosiddende i London.

Der var en søskendeflok på 10, og det blev sønnen med samme navn som sin far - guldsmed Valdemar Frandsen ( 1879-1959) -  der overtog ejendommen og  forretningen i Skomagergade 9.

I 1938 sælger Olaf Mørck til skomagermester A. Petersen, som allerede i 1917 var lejer med sin skomagerforretning i hjørnebutikken. Han havde tidligere i en årrække inden da haft sin forretning i Sankt Ols Gade 13 i 1905 og endnu tidligere i år 1900 i nr. 5  jfr. dagbladsannoncering. A. Petersen var nødsaget til at finde en ny placering i 1917, da den hidtidige ejendom skulle nedrives og gi' plads til nybyggeri.

Herefter ser ejerrækken således ud:

1938-1940 skomagermester A. Petersen og senere hans enke Valborg E. Petersen

1940-1983 den tidligere ejers søn, skomagermester Erik Anders Petersen og senere hans enke Erna Marie Petersen

1983-1992 de tidligere ejeres datter Else Margrethe Grønbech

1992-          den tidligere ejers søn Jan Grønbech

Det er uvist hvornår den oprindelige bygning på adressen er opført. Gamle kort viser at der har været bebygget tilbage i 1677, og sikkert også før, og der givet været foretaget en eller flere ombygninger frem mod nedrivningen i 1905.

Billederne viser en ejendom i 1905 i een etage men en tagetage, hvor vinduerne i gavlen tyder på at den relativt høje rejsning på tagetagen har givet en god udnyttelsesmulighed.

Det var ikke en dagligdags begivenhed, at der blev fotograferet, og der findes en hel del billeder fra byen, hvor ejeren, med eller uden familie, i dagens lidt højtidelige anledning står foran privatboligen - eller en forretnings-mand foran sin butik.

Personerne på billedet er vognmand Vilhelm Knudsen og hans frue - som er fru Schleimanns datter -  og det er så fru Jensine Schleimann og to børnebørn der står i døråbningen.

Vognmand Knudsen havde sin vognmandsgård lige i nærheden - på hjørnet af Sankt Peders Stræde og Munkebro.

Billedet taget i 1904, efter at fru Schleimann er blevet enke i 1901.

I Roskilde Lokalarkivs billedsamling "Fototeket" findes en farveudgave af dette s/h billede af Sankt Ols Gade 16.

Det er en farve-diapositiv udgave taget af Arthur Fang, og det må stå helt klart at Fang har affotograferet en håndkoloreret kopi af billedet, og at farverne sandsynligvis er lagt på i samtiden - ellers ville Arthur Fang næppe ha' interesseret sig for billedet ( farvediapositiver blev først tilgængelige sidst i 1930'erne).

Skiltet på bygningen har teksten: " Georg Petersens malerværksted er om hjørnet", og det må så være i den fritstående bagbygning der lå bag nr. 16.

Roskilde Kommune køber ejendommen af enkefru Jensine Schleimann tidligt i 1905, og skødet bliver tinglyst den 18. maj, men allerede i april er nedrivningen i gang.

Jensine Schleimann var født i ejendommen, som hendes forældre bødker Jørgensen Dohn og fru Christiane Dohn havde ejet siden 1812 - og de havde købt den af faderen Peter Jørgensen Dohn - som også var bødker - og han havde købt den i 1809.

Fru Christiane Dohn bliver enke i 1859, og den hjemmeboende datter Jensine gifter sig med malermester C.F. Schleimann i 1860, og ægteparret bosætter sig sammen med enkefruen i ejendommen.

Da enkefruen dør i 1872, køber malermester Schleimann ejendommen af boet - hvilket samtidig var en praktisk måde at skabe mulighed for at skifte med de øvrige arvinger - og da han dør omkring år 1900, bliver Jensine Schleimann således den sidste "private" ejer af ejendommen, hvor hun havde boet hele sit liv.

Ejerne tilbage i tiden før bødkerfamilien Jørgensen Dohn kan føres helt tilbage til 1735 :