Ejendommen er ifølge BBR-registeret opført omkring år 1900. En malet skive allerede fra 1874 ser dog ud til at vise ejendommen nogenlunde som vi ser den i dag, så oplysningen må være et fejlskøn m.h.t. dateringen, eller dække over at der omkring år 1900 er foretaget en større ombygning eller tilbygning.

Bebyggelsen på stedet er helt sikkert gået op i luer i forbindelse med den store brand i 1735, som lagde det meste af Skomagergade øde.

Der blev efterfølgende bygget et af de typiske "ildebrandshuse" i en etage på stedet, og senere er der tilføjet yderligere en etage, så væsentlige dele af det nuværende hus må være tilbage fra årene ret tæt på 1735.

Ved årsskiftet 2018/19 flyttede Roskilde Svane Apotek ind i ejendommen efter at ha' boet i Skomagergade 12 siden 1898. Med en indgang også fra Schmeltz Plads blev apoteket mere tilgængeligt og handicapvenligt.

Inden da havde dameekviperingsforretningen Gina Tricot til huse i ejendommen.

Da Gina Tricot overtog ejendommen blev der bygget om, idet en stor trappe lige inden for døren og ned til kælderen blev sløjfet og erstattet af en elevator længere tilbage i lokalet.

Tidligere lå Gads boghandel her kortvarigt - de afløste Fona -  og før da en optikerkæde med navnet Netoptik,  og endnu tidligere Strømpemagasinet og Fyldepenne og Radiomagasinet - sidstnævnte fra tiden lige omkring krigsafslutningen 1945/46.

I forbindelse med den meget omfattende ombygning i 1997 blev der foretaget en arkæologisk udgravning på stedet, og den afslørede aktivitet på stedet tilbage i  1100'tallet og frem til 1400'tallet - og der har naturligvis også været bebygget senere.

Radio/TV-elektronikkæden m.v. FONA erhvervede ejendommen i 1997 med henblik på en større ombygning der skulle give mere plads i forhold til den hidtidige placering i Algade 12 ( p.t. Bahne).

Byggeplanen indebar en bevaring af de to øverste etager og etablering af 800 kvadratmeter publikumsareal fordelt på stue og kælderniveau. Da planerne blev fremlagt, var ønsket yderligere 150 kvadratmeter i kælderniveau en ekstra etage ned, men det er åbenbart opgivet i processen.

Byggeriet stod færdigt og blev ibrugtaget i 1998. Bygherren, arkitektfirmaet Claus B. Hansen & Allan Chabert og de byggesagsbevilgende myndigheder fortjener stor anerkendelse for i praksis at føre bevis på, at det faktisk er muligt at modernisere uden helt at fjerne oplevelsen af et gammelt hus i hovedgaden.

Tidligt i 1990'erne var det Strømpemagasinet der fyldte hele facaden. Inden da, og formentlig til omkring 1978, var der i den venstre del af facaden en radio/TV og musikforretning. Den havde ligget der siden 1945/46 med Folmer Torp som ejer. Det oprindelige navn var "Fyldepenne og Radiomagasinet", men over tid blev navnet ændret til "Radiomagasinet" og inden forretningen lukkede, var navnet blevet til  "TV-ringen - Radiomagasinet" .

Folmer Torp var en driftig forretningsmand, som i starten af 1970'erne etablerede yderligere en tilsvarende forretning i Algade 17 - en forretning han således kunne videreføre, da beliggenheden i Skomagergade blev fraflyttet, og forretningslokalet blev overtaget af Strømpemagasinet. Iøvrigt drev Folmer Torp og frue også i en periode "Musikhjørnet" på hjørnet af Bondetinget og Karen Olsdatter Stræde.

William Rodgers og hans familie kom til Danmark og Fredericia omkring 1840, og de flyttede til Roskilde omkring 1841/1843. De var i 1845 registreret som boende i en del af den gamle fabrik ved Maglekilde, som senere blev nedrevet for at gi' plads til kuranstalten i 1846.

Familien er derefter flyttet til Støden til en åbenbart ret så stor lejlighed, som i årene 1847/48 af ejeren blev annonceret til leje eller køb som en større lejlighed og to lidt mindre.

I 1846 får Rodgers arveudlægsskøde på et jordstykke med tilhørende bygninger i et område afgrænset af den nuværende Clermontgade, Hedegade og Kastelsvej. Senere får han arveudlægsskøde fra kommunen på yderligere jord - formentlig et stykke landbrugsjord med en lille ejendom kaldet "buntmagervænge". På et sted, som i dag ville ha' været Hedegade 11, opfører han en efter Roskilde-forhold ganske usædvanlig ejendom  - en bungalow med 1. og 2. sal med tilhørende bygninger til vogne, heste og køer samt øvrige husdyr. Beboelsesdelen bliver kaldt "Villa Clermont", og den skulle siden lægge navn til Clermontgade.

Hele denne etablering tyder på at Rodgers ikke har været helt uden midler, men allerede i 1848 aner man i byen, at det halter lidt med økonomien.

Diverse kreditorer gør udlæg i Rodgers værdier, og det går for alvor galt i 1854, hvor det kommende års høst fra "Buntmagervænge" kommer på auktion, og senere sker det samme med alt indbo og løsøre fra samme sted. I 1856 kommer turen til et mindre træskib, en slup med navnet "Emma", som ligger i Roskilde Havn, og samme år bortsælges "Villa Clermont" på tvangsauktion.  Undtaget fra denne tvansauktion er dog en formodet tidligere gartnerbolig beliggende på det nuværende Hedegade 29 ( den apostolske kirke). En bror til Mary Rodgers kommer åbenbart sin søster til undsætning ved at købe ejendommen, og hun flytter ind her med de fire hjemmeboende børn, og hun bor her til sin død i 1871.

William Rodgers er tilsyneladende forlængst "over alle bjerge" - uden sin familie er han flyttet tilbage til England - formentlig ydmyget og blanket helt af.

Der findes i senere generationer af familien en historie om at Wm. Rodgers i forbindelse med Krim-krigen skulle ha' mistet en formue, som har været årsagen til alle problemerne. Krim-krigen udspillede sig i årene 1853-1856, altså nogle år efter de beskrevne økonomiske problemer, så det er lidt svært at se denne sammenhæng.

Som tidligere nævnt, er der konstateret aktivitet på stedet helt tilbage til 1100'tallet, hvor stedet meget sandsynligt var en plads mellem to nabogrunde, og et sådant sted blev ofte anvendt til at smide affald og til noget så spændende som et lokum, og det var lige præcis hvad man fandt.

Der var gravet et hul 1,2 m under den normale overflade, og der var spor efter en trækasse over hullet.

Ved udgravningen kunne man lugte lokummet, lugte 1100-tallet. Der har været fluer i massevis, for der var mange rester med flueæg. Det mest interessante var dog undersøgelsen af det, der stadig lugtede.

Man kunne finde ud af, hvad folk spiste i den tidlige middelalder. Den stod ikke så meget på kød, men fisk og krebs/rejer. Men ellers var det mest brød, grød, vælling, kost af rug, byg, havre og ukrudtsfrø. Der var også spor af porse og humle, hvilket viste, at det, man drak mest, var øl. Ikke stærk øl, men hvad der i dag svarer til lyse pilsnere. Man drak øl, fordi vand fra brønde i de uhumske byer som regel var sundhedsfarligt.

Man fandt meget mos. Man brugte mos, som vi i dag bruger toiletpapir. Derfor.  Når man skulle rense ud, smed man lortet ud på gaden. Så kunne natmanden rense, hvis nogen rensede. Eller også kunne gadeniveauet vokse og vokse. Byen prøvede at forhindre den slags svineri ved at pålægge, at grundejerne selv skulle skaffe skidtet bort. Det har man også tegn på her. Syd for lokummet inde på grunden er der fundet spor efter en stor mødding, og her har man sikkert prøvet at samle det skidt sammen, som man rensede ud og ikke turde hælde ud på gaden. Det har lugtet forfærdeligt. Det er der tegn på, at man har villet bøde på, idet der i møddingen er spor af læsket kalk, der ind imellem er hældt på lagvis for at standse gæring og stank.

I 1200-tallet er det tydeligt, at her har ligget en smedje. Man prøvede på grund af brandfaren at lægge smedjerne med esserne og åben ild et stykke fra husene med bindingsværk, meget træ og stråtage. Så denne del af grunden har højst haft et læskur. Smedjen genkendes på et stort lag slagger, trækul, aske, sand og essesten - flade lerslagger. Essesten fremkom, når man for at tætne pakkede ler omkring blæsebælgens hul. Når de så var brændt hårde, måtte de hugges af, for så var de utætte.

Mod slutningen af 1200-tallet er der lagt et tyndt muldlag ud over mødding, slaggelag osv.: Nu skulle der bygges hus på grunden.

Det første hus fra 1300-tallet lå ikke i gadeplan, men sydligere, inde på grunden. Det er sikkert bygget samtidig med forbedringen af gaden udenfor i ca. 1305. Fundamentet var store marksten, og gulvet var af ler. Stenene (op til en højde på ½ m) var ikke bare lagt: de var kittet sammen af mørtel. Huset har formodentlig (bedømt ud fra fundamentets bredde) været bindingsværk, men ikke lerklinet. Der har været tegl i bindingsværksfelterne. Dette hus er revet ned efter ikke så lang tid, og et nyt er bygget i gadelinjen.

Dette hus stod heller ikke så længe, for det blev revet ned i 1400-tallet, og der blev bygget et nyt, som var bredere. Man har nok lidt af pladsmangel. Bredden er mindst 5½ m og det kan have haft en længde svarende til grundens. Også dette hus havde lergulve og var bygget på syldsten. Stolperne har stået på store syldsten, en fodrem har været lagt på mindre sten. I nordenden af huset fandt man spor efter en mindre, rund ovn. Dens vægge har været lavet af genbrugte munkesten. Der er spor i dette hus, der kunne tyde på, at der atter engang har været en smed på ejendommen. Der blev fundet 9 mønter, hvoraf 8 var kobbersterlinge slået 1422 under Erik af Pommern, og det giver jo en form for tidsangivelse.

Beskrivelsen af aktiviteterne og bygningerne på grunden i de tidligste år er en meget kort sammenfatning af de publicerede resultater af den arkæologiske udgravning i 1997 - og som den kan læses i ROMU 1997 her