Skolegade
Foto Birthe Hansen 2016
Skolegade tæt på Tuttesti - foto KB 2016
Skolegade i retning mod katedralskolen (nu Amtsgymasium)- foto KB 2025
Postkort fra Peter Alstrups Forlag - ukendt datering
Et relativt nyt postkort fra perioden mellem 1904-1925 viser at navnet Domkirkegaarden erstattede navnet Skolegade i en periode, og har vundet indpas og er anvendt en rum tid efter at Skolegade (igen) var det officielle navn.
Teksten kunne forlede beskueren til at tro, at det er bygningen til højre ("Webers Gaard") der er Domkirkegaarden, men det er pladsen foran de to bygninger der beskrives som Domkirkegaarden - altså pladsen foran Domkirkens hovedindgang.
Lokalhistorisk arkiv - Skolegade set fra Meyercrones Stiftelse 1905
Cand.mag Per Steenholdt har i en artikel i ugeavisen Paperboy skrevet om en af de meget markante bygninger i Skolegade, nemlig "Webers Gård", som i dag fremstår flot renoveret. I denne artikel er omtalt, at Skolegade ifølge de gamle brandtaksationsprotokoller også har været omtalt som både Sankt Jørgens Strædet og Kirke Strædet. Det rummer en del logik, hvis gaden i folkemunde har båret andre navne grundet den nære beliggenhed til domkirken eller fordi den førte ned til Sct. Jørgensbjerg.
Du kan læse artiklen her
Gaden er sikkert ret gammel, men der har aldrig været foretaget udgravninger, som har kunnet fortælle mere herom.
Gaden findes på Resens kort fra 1677, dog uden at være navngivet, og den har dannet den naturlige grænse for Domkirkeområdet mod vest. Første gang man ser gaden benævnt Skolegade på et kort, er på Troniers kort fra 1845.
Den nordlige del af gaden fra Meyercrones stiftelse til Provstevænget kan engang have været en
del af Store Badstuestræde - det navn som den nuværende Tuttesti havde i middelalderen.
Navnet Skolegade har tilknytning til den mest betydningsfulde skole i Roskilde: Katedralskolen, som blev grundlagt 1020 af Kong Knud den Store. Da han havde gjort Roskilde til bispesæde i 1020, var det
naturligt at oprette en skole med tilknytning til Domkirken, hvor man kunne oplære de unge mennesker, der senere skulle blive præster.
Denne skole virkede i den tidlige middelalder, som et slags teologisk fakultet. Den ældste skole har nok på en
eller anden måde haft tilknytning til eller måske til huse i det kloster, som lå i forbindelse med den frådstenskirke, som biskop Svend Nordmand lod bygge fra 1080, men da opførelsen af den nuværende teglstenskirke begyndte o. 1180, er det tænkeligt, at en selvstændig skolebygning er blevet påbegyndt, idet klosterfællesskabet nu var holdt op, og der var en bolig for biskoppen øst for kirken.
Skolen blev opført af teglsten ud for Domkirkens nordre tårn lige over for Skolegade 7b til 9. Skolen var en toetages bygning med en høj trappe op til første sal fra syd og med store vinduer på 1. sal.
Ellers vides der ikke noget om den gamle skolebygning.
Den blev nedrevet efter den nye Katedralskole var blevet bygget syd for Domkirken i 1842. Navnet Skolegade er sikkert gammelt, og det kan stamme helt tilbage fra dengang da skolebygningen blev opført ved Domkirkens fod, men det vides ikke.
Beskrivelsen stammer fra Lotte Fangs udgivelser om "Roskildes gader og stræder", og den tilpasses løbende, når der er anledning hertil.
Tilføjelse 2025:
Navngivningen af Skolegade blev "fortrængt" i en periode i anden halvdel del af 1800'tallet.
Det skyldes sandsynligvis, at da man fjernede den gamle latinskole ( som var blevet overflødig da Katedralskolen stod færdig i 1842) og den gamle kirkegårdsmur, hvor begge dele lå lige vest for Domkirken - har det skabt et meget større rum omkring Domkirken, og fjernet et ellers ret tydeligt skel til Skolegade.
Folketællingen i 1870 har udeladt betegnelsen "Skolegade", og benytter i stedet betegnelsen "Domkirkegården" for bygningerne omkring Domkirken.
Ordet "gård" skal ikke forstås som en specifik gård, men som (gårds)pladsen omkring Domkirken.
Der findes også kort fra denne periode, som har navngivet omgivelserne til Domkirken på samme måde.
Ved folketællingen i 1880 og siden da vender navnet "Skolegade" tilbage f.s.v. angår nr. 9-11 og senere bebyggelser.
De øvrige bygninger Katedralskolen, Rektorboligen, Meyercrones Stiftelse m.v. er i 1880 fortsat henført til "Domkirkegården" og "Domkirkepladsen"