I 1944 etablerede "Nielsen & Møllers Bogtrykkeri" sig i Palæstræde 6.

Det var to bogtrykkersvende der etablerede sig som selvstændige - Marius Nielsen kom fra "Felix Møllers Bogtrykkeri" i Karen Olsdatterstræde, og Svend Møller kom fra "Roskilde Bogtrykkeri".

Bogtrykkeriet var på stedet i 20 år indtil det flyttede til Københavsvej 106 i 1964.

Navnet blev til Fair Print, senere med dattervirksomheden "Uniset" - Marius Nielsens søn Flemming Vessel indtrådte i virksomhedsdriften - Svend Møller var da allerede trådt ud af virksomheden.

Trykkerivirksomheden fusionerede i 1991 med FaxeTryk hvorefter driften i Roskilde hurtigt ophørte - "Uniset" blev videreført af Flemming Vessel, men kun for en kortere periode, hvorefter denne virksomhed også ophørte som Roskilde-virksomhed.

Et luftfoto fra 1931/1933 viser Palæstræde 6 - Den høje bygning syd/nord med en tilbygning mod øst.

Yderligere ser der ud til at ha' været nogle skurlignende bygninger yderligere mod øst

Det er i årene 1928/29 at ejendommen bliver indrettet til virksomhedsdrift.

Først får ejeren sadelmager Jensen Arnsø tilladelse til at ombygge og indrette en gammel staldbygning til et butikslokale ud mod Palæstræde og med et bagvedliggende snedkerværksted.

Siden beslutter han sig for yderligere at tilføje en mindre tilbygning i een etage,  som skal være et ligkistemagasin, og efter at ha' opnået tilladelse til dette, får han yderligere tilladelse til at opføre tilbygningen i to etager, idet det indskærpes, at tilbygningen ikke må anvendes til beboelse.

Tilbygningen forudsætter nedrivning af en lille eksisterende bygning på 9 kvadratmeter - formentlig resterne af en gammel svinestald.

I bogen "Djalma Lunds Gaard  - en købmandsgård gennem 200 år" fra 1990 har historikeren og forfatteren Ingeborg Christmas-Møller fortalt hele historien om Djalma Lunds Gaard.

I den forbindelse nævnes også det, som senere skulle blive Palæstræde 6, som her på tegningen er vist som figur 6 og 7.

Tegningen viser hvordan købmandsgården ifølge Ingeborg Christmas-Møller så nogenlunde har set ud i 1858 på et tidspunkt, hvor den tilhørte Jacob og Sofie Brønniche.

Den store længe vist som figur 5 på tegningen blev opført omkring 1849, og det forekommer sandsynligt, at kostalden er opført nogenlunde samtidigt.

Figur nr. 7 er en mindre svinestald, som er opført i 1853.

Det har nok i praksis betydet, at der har været en større mødding ganske tæt på husets brønd, og da figur nr. 8 på tegningen er et lokum må man sige, at det har krævet lidt omhu, når vandet skulle op af brønden og bringes ind til husholdningen. Byens vandværk og kloakeringen køm først sidst i 1890'erne.

Et udsnit af Troniers kort fra 1845 viser, at der allerede på det tidspunkt er opført en bygning, som er den vi kender i dag.

Hvornår bygningen er opført er uvist - det kan godt være flere år før, men med sikkerhed ikke før 1804, hvor arealet var ubebygget.

Bygningen er beskrevet i brandtaksationen fra 1847 som en stald med lo i tre etager - kostald i stueetagen og plads til hø og halm m.v. på de øvre etager

Grundtaksten fra 1791 - et tidspunkt, hvor det nuværende Stændertorv endnu ikke er skabt, og hvor den store karrèbebyggelse mellem Palæstræde, Sankt Olsgade og Algade i forhold til Nytorv ligger "bag" Eva Schrøders Stræde og matr. 42 med "Rauchmauls hus".

På kortet er med rødt angivet de husnumre vi kender i dag (bortset fra at Palæstræde 6 ikke mere er en officiel adresse).

Grundtakstnumrene 34, 36 og 37 er det areal, hvor vi i dag har Djalma Lunds Gaard. 

Grundtakstnummer 37 er vist med en lidt lysere rød farve for at markere, at dette lidt smalle grundstykke først blev tilkøbt til en udvidelse af købmandsgården i 1804.