Et gadebillede fra omkring 1969, hvor Skomagergade stadig måtte befærdes med biler, og handelsstandsforeningen kunne åbenbart organisere fælles udsalg og flagning i samme anledning.

Et udkig fra porten hos genboen "Gl. Postgården", Skomagergade 15, viser, at der i 1964 fortsat var en port ind under bygningen - en port som adskilte Monopol i  to forretninger, og som havde en karakteristisk indsats af glasruder, som gav et godt indkig til den bagvedliggende gård.

Et af de billeder, hvor man med sjælden præcision kan bestemme dateringen, ja nærmest klokkeslettet. Det er den 30. juni 1952, ca. klokken 16:50 og forklaringen kan findes, hvis man lægger mærke til den løbende herre i hvidt idrætstøj.

Det er den olympiske flamme, som passerede Roskilde og Monopol denne dag på vej mod De Olympiske Lege i Helsingfors, som startede den 19. juli. Der var stor modtagelse på Stændertorvet med alle byens honoratiores med borgmester Løve Jørgensen i spidsen og repræsentanter fra byens idrætsliv og Roskilde Garden og et mylder af tilskuere, og ceremonien startede ved 17'tiden.

På billedet fra krigens tid - året er 1942 - ser man, at Monopol endnu ikke disponerede over hele facaden. I den østlige ende var der en kiosk/legetøjsforretning frem til omkring 1950, og i gården - med indgang gennem porten - var der stadig en blikkenslagervirksomhed, som havde været der siden 1856.

Det var en tid, hvor bilerne havde trange kår grundet mangel på benzin.

I venstre side ser man en soldat fra den tyske værnemagt spadsere på fortovet

På facaden en gang i 1930'erne ser man den tydelige skiltning med at der ligger en gas- og vandmester Willy Schmüser hvis man går igennem porten - og på tidspunktet hedder ejeren af kiosk/legetøjsforretningen Otto Mørch Sørensen - L.Thillerups Eftf.

Forretningen til venstre for Monopol bærer underligt nok også navnet Monopol med en noget alternativ udformning. Forklaringen er formentlig den, at Ludvig Sørensen beholder ejendommen Skomagergade 26, hvor han startede sin forretning, i en del år efter at være flyttet til nr. 24.  Billederne fra perioden viser, at Ludvig Sørensen sandsynligvis har genbrugt sit facadeskilt på sin nye placering - og fortsat har haft en forretning og/eller udstilling med et nyt skilt på facaden - dog kun i en mindre del af bygningen.

Gennem flere generationer havde der ligget en blikkenslagervirksomhed i sidebygningen bag facaden mod Skomagergade.  Den første plan var at bevare sidebygningen, da der i 1928/29 skulle nybygges,  men enden blev, at den blev nedrevet. Til gengæld blev der opført et nyt blikkenslagerværksted bag den gamle bagbygning, og ansøgningen om byggetilladelse er fra juni 1929.

Dette værksted må dog lade livet omkring 1977/78, hvor Latinerhaven etableres , og i dag er der dele af Amtsgymnasiet samt parkeringspladser på området, og der er etableret indkørsel fra Karen Olsdatter Stræde.

Det hører egentlig ikke med til beskrivelsen af Skomagergade 24, men det hører alligevel med, at Monopol blev etableret allerede i 1923 den 14. september i naboejendommen nr. 26.

Da Ludvig Sørensen køber naboejendommen og bygger nyt, ser det ud til at facadeskiltet fra nr. 26 genbruges på den nye adresse.

Der bliver sat et nyt Monopol-skilt op, og i en periode drives der tilsyneladende forretning begge steder.

Noget tyder på at Ludvig Sørensen beholder Skomagergade 26 helt frem til 1934, hvor det bliver tinglyst på ejendommen, at der ikke må sælges herreekvipering eller arbejdstøj på stedet.

Formentlig det sidste billede der blev taget af den gamle bygning fra omkring 1740 før den blev nedrevet, og gav plads til det nybyggeri, som stod færdigt i 1929.

Der er ophørsudsalg - "Alt skal sælges"-skiltene taler deres tydelige sprog.

I den vestlige del af bygningen kan man stadig på taget se skiltningen til "Legetøjs Basaren" men denne er fraflyttet, og dele af varelageret fra den tidligere blikkenslager- og isenkramforretning er stillet frem i butikslokalet.

Bag facadebygningerne mod Skomagergade var der en gårdsplads med vandpumpe - en sidebygning og en bagbygning.

Bygningskomplekset hed i folkemunde først "Breums Gaard" og siden "Løytveds Gaard" efter indehaverne.

Bag disse bygninger var der er en større have, som strakte sig til Bondetinget. Omkring 1891 blev et jordstykke langs Bondetinget frastykket og solgt til stadsingeniør H. Jørgensen, og den direkte adgang til Bondetinget forsvandt dermed.

Sidebygningen havde i sidste del af 1830'erne i perioder nogle ganske kendte lejere - en københavnsk bogtrykker og hans elskerinde - og de må med ret stor sikkerhed ha' bidraget til den lokale sladder

Et maleri med ukendt datering, hvor kunstneren C. eller G. Guldager passende ydmygt har tilføjet "copi" til sin signatur.

Vi ser her sidefløjen fra en anden vinkel end på fotografiet fra det tidlige 1900'tal.

Gennem porten er der et kig ud til Skomagergade, og mon ikke det er porten ind til Skomagergade 15 ( Gl.Postgaard) som er antydet.

Motivet er anvendt af flere kunstnere, bl.a. også Edmund Fischer, og han har begået indtil flere af slagsen. 

Han udførte malerier som dette på bestilling af boghandler Flensborg, som solgte dem i sin forretning - og når det var solgt, fik Fischer en ny ordre, og der så blev udført en ny variant med ganske små forskelle i detaljerne, evt. et par høns på gårdspladsen.

Det var i sagens natur ikke "verdenskunst", men Fischer havde nu et ganske godt håndelag.

Edmund Fischer udførte også forsiderne til "Jul i Roskilde" 1932-1933-1937 og 1938.

Præcis det samme motiv er taget under kærlig behandling af tegneren Peter Holm ( 1890-1963) i 1918.

Det er jo en smagssag, men det er svært ikke at bemærke, at det kunstneriske niveau er fra en lidt "højere hylde".

Det er udgivet på boghandler Henrik Jensens forlag - senere var det Flensborgs Boghandel der formidlede tryk og salg af Holms tegninger og raderinger, hvor Roskilde-motiverne er fra perioden ca. 1918 til 1935.

Her ses familien Løytved samlet i haven i året 1898. I midten er det Christian Løytved, og stående til højre er det Einar Løytved, der har stillet sig op med sin lange pibe.

Einar overtog sin fars forretning efter dennes død i 1908, og han ejedede forretningen frem til 1938 - uagtet at han i 1925 tiltrådte en stilling som graver ved Roskilde Domkirke

I årene 1875 og frem til 1892 drev købmand William P. Jacobsen sin forretning på stedet. Einar Løytved skriver i sine erindringer i 1944 at det var i "den store butik" - sandsynligvis den vestlige

(til venstre for porten)

William P. Jacobsen havde i en meget ung alder etableret sin første forretning i Skomagergade 19. Den udviklede sig, og flyttede over på den anden side af gaden i nr . 24, og endelig i 1892 til den mere fremtrædende plads på Rådhustorvet 2 i Borch-familiens gamle købmandsgaard.

Forretningens navn var "Lauritz Jørgensen og Co.'s Eftf." - og forklaringen på dette navn var, at da William P. Jacobsen startede sin forretning, var han endnu ikke myndig, så han måtte åbne i sin svogers navn, og da han blev 25 og myndig tilføjede han "Eftf." - altså ham selv !

Også William P. Jacobsen blev fuglekonge. Det var i 1909, og han blev dermed den tredie fuglekonge med tilknytning til adressen Skomagergade 24.

Du kan læse mere om William P. Jacobsen her

I årene omkring 1880 boede fotografen Albert Hillebrandt i sidehuset. Han har med sikkerhed været der allerede fra 1877. Det var på tidspunktet en tradition, at fotografen havde en reklame på bagsiden af sine billeder - der står ganske vist Skomagergade 35, men det er fra den tid, hvor adresseangivelselserne var matrikel-numre.

I juli 1876 annoncerer Petrine Boolsen med sit atelier på adressen - åbent hver dag, dog først fra kl. 12 om søndagen !

Man bemærker sig, at det er til venstre når man kommer ind gennem porten.

Der var indrettet atelier i ejendommen allerede ved brandtaksationen i 1868 - der har fotograferne Lauritz Olsen og H.Hansen boet, så Hillebrandt var ikke den første fotograf på stedet. Deres tilstedeværelse er veldokumenteret, idet den kendte marinenaler Vilhelm Melbye - som på det tidspunkt boede i Roskilde - i 1869 lod sig fotografere i Olsen og Hansens atelier.

Hillebrandt blev ikke den sidste, for i en annonce i Roskilde Avis den 6. august 1891 kan vi læse, at fotograf Emilie Kjædebye anbefaler sig.

I årene 1836-1856 var det postfuldmægtig og vognmand Jacob August Breum der ejede gården. Stillingen som postfuldmægtig har sandsynligvisl være varetaget hos genboen i Skomagergade 15 "Gl. Postgaard", hvor byens posthus lå allerede i 1782. Det flyttede dog senere til Hersegade 11 - helt præcist hvornår vides ikke, formentlig 1857, men det var ihvertfald en kendsgerning i 1859.

Breum fortsatte sin karriere indenfor postvæsenet efter at han i 1856 afhændede sin ejendom til blikkenslagermester Jørgen Løytved, og vi ved at han var postmester i Stubbekøbing ved sin død i 1869.

Man må formode at Breum kan ha' drevet sin vognmandsvirksomhed fra sin bopæl, men om det var person- eller varetransport vides ikke.

Breum blev den første af - indtil videre - tre fuglekonger med tilknytning til Skomagergade 24 - en ære der tilfaldt ham i 1854 ved årets skydning ved den gamle børs på havnen.

I årene 1835 til 1846 blev der bl.a. i Roskilde afholdt de såkaldte Stænderforsamlinger - i starten en rådgivende forsamling i forhold til den enevældige konge, men ret hurtigt en mere og mere indflydelsesrig samling af både folkevalgte og kongeligt udpegede repræsentanter. Kulminationen blev grundloven af 1849, som afskaffede enevælden og indførte det demokrati, som vi kender i dag.

Møderne i Roskilde blev afholdt på Palæet, og den kendte københavnske bogtrykker og avisudgiver Carl Berling fik opgaven med at mangfoldiggøre referater m.v. i "Stændertidende" og det skete i Palæets østfløj, hvor husarerne tidligere havde haft deres fægtesal.

Det var før jerbanens tid, så det var nødvendigt at indlogere sig i Roskilde, og det gjorde Carl Berling så i Skomagergade 24 i sidefløjen.

Du kan læse mere om Carl Berling her

Det var en slet skjult hemmelighed, at bogtrykker Carl Berling havde en elskerinde ved navn Louise Rasmussen.

Også hun indlogerede sig i Roskilde under Stænderforsamlingerne - først i Skomagergade 40 under meget beskedne forhold på kvisten hos lysestøber Hancke.

Der er i dag placeret en sten med inskription i brolægningen ud for denne ejendom i Skomagergade, og den fortæller, at Louise Rasmussen indlogerede sig her i 1839, men senere flyttede hun sammen med Berling i de lidt mere komfortable omgivelser i Skomagergade 24.

Dette skal sikkert ha' givet anledning til en del forarget snak i krogene i den lille provinsby Roskilde - en snak, som ikke er forstummet da parret fik et fælles barn i 1841 - fortsat uden at gifte sig, hvilket i tiden har nærmet sig det skandaløse.

Til gengæld blomstrede et meget intimt venskab mellem Frederik den 7., Louise Rasmussen og Carl Berling, og det endte med at Louise flyttede ind på slottet, og Carl Berling fik den betroede opgave som kongens privatsekretær, og i 1850 blev der indgået ægteskab mellem kongen og Louise, som herefter blev til (lens)grevinde Danner.

Du kan læse mere om Louise Rasmussen/grevinde Danner/Frederik den 7., og Carl Berlings fælles skæbne her

Der er lidt langt fra Skomagergade 24 til datidens udbredte forargelse over kongens adfærd, men en sjov tanke, at Carl Berling og Louise Rasmussen har boet i den gamle sidefløj i "Breums Gaard" og har gået rundt i byens gader.