Skomagergade 1

Skomagergade 1

Foto KB 2014

Ejendommens facade ud mod Skomagergade er opført  i 1878 af agent og brygger N.P.Nielsen  -  ejendommen kaldes "prinsessen" med reference til forbilledet,  den noget større bygning  Hotel Prindsen, som stod færdig tre år før.  Arkitekten var også den samme, nemlig Ove Petersen, som også havde stået for opførelsen af Det Kongelige Teater i København.


Ved et borgermøde d. 8. nov. 1852 drøftes P.Nielsens andragende om at måtte opføre en bygning ud til Dampestrædet ved hans ejendom, matr.nr. 12 på hjørnet af Skomagergade og Gullandsstræde eller Dampestrædet. Det tog åbenbart sin tid, men denne bygning, som skulle bruges til bryggeridrift, stod færdig i 1857.


Navnet "Gullandsstrædet" blev så vidt vides officielt fastlagt i 1850, så også her ser vi hvor langsomt det går med at nye navne vinder indpas - selv hos de myndigheder, der selv har ændret navnet !


I 1925 ombyggede K.T.A.S den gamle ejendom, og der har siden været en del ombygninger, nedrivninger og nybygninger i 1951 og 1958, og nu står der en større rødstensejendom i Gullandsstræde, hvor TDC's central Roskilde holder til.


Bemærk "UFO'en" - en af tre lysende gadeudsmykninger ophængt i Skomagergade af Gågadernes Vejlaug i 2007

Fotomontage KB 2023

Kælderforretningen i Skomagergade 1 har skiftet branche en hel del gange gennem årene.

Den nuværende forretning åbnede i 2014 - en oste-og delikatesseforretning med navnet "Caseus" v/Allan Caseus


Inden da var der i nogle år en forretning - "Millemalle"  - med børnebeklædning, og inden da en skoforretning - først hed den Tops, og skiftede navn 1. jan 2009 til Skohornet


Fra 1948 var der en kolonial/viktualiehandel med navnet Roskilde Kaffebod / Hansa, og der var en grøntbutik med selvstændig trappenedgang tæt på Skomagergade 3. ( denne trappe er sløjfet nu)

Fra april 1985 og frem til 1999 var der en KTAS-butik, hvor mange Roskildensere har hentet deres nye telefonapparat eller hentet telefonbøger. Denne butik -  nu TDC/YouSee- flyttede i 1999 til Algade 11.



Lys-skulpturen,der hænger over Skomagergade ud for nr. 1, lyder navnet "Lenticularis".


Siden 1993 har der været en udsmykningen i brostenene, der viser en skomagerkniv - en triskel -  naturligvis med reference til de mange skomagermestre, som lagde navn til gaden. I forbindelse med torvets renovering forsvandt "triskelen" i en periode, men er i 2016 på plads igen - desværre lidt skæmmet af en beton-ledetråd for svagtseende - men det er jo svært at have seriøse indvendinger imod dette.


Et klik på billederne vil føre dig videre til "Kunst i Roskilde", hvor kunstværkerne er nærmere beskrevet.

foto Bernhard Gdowski  1993

KTAS-butikken i 1987


På "1.sal" havde advokatfirmaet Tschernja og Hindhede deres forretning


Roskilde Lokalarkiv 1984

Kunstakademiets Bibliotek 1973

Skomagergade 1 ca. 1984 og 1973, hvor man genkender navnet Hansa på kælderbutikken, som lukkede i 1985.


Hansa skiftede på et tidspunkt navn, idet forretningen oprindeligt hed "Roskilde Kaffebod" og havde jfr. avisanoncering adresse i Skomagergade 7 i 1916. Det fremgår også af avisomtale, at forretningen i 1948 er flyttet til Skomagergade 1, og at begge navne fortsat benyttes på det tidspunkt.


Det ser ud som om grøntbutikken har sat nogle af sine varer frem til venstre for trappenedgangen på billedet fra 1984.


Billedet fra 1973 må siges at rumme en del nostalgi, idet forretningerne i retning mod øst og Flensborg ( som i dag  2023 også hedder Bog & Idè ) heller ikke findes mere.


Telefoncentralen i Skomagergade 1


Det øverste billede er fra midt i 50'erne, og på billedet nedenunder kan man se, at udviklingen i dissse år ikke er gået stærkt.


Forstanderinden frk. Ehrenreich overvåger arbejdet på telefoncentralen i 1926






Roskilde Lokalarkiv ca. 1950  Roskilde

Roskilde Lokalarkiv 1926

I slutfasen af 2. verdenskrig fik bygningskompleksets sydlige del ud mod Gullandsstræde - der hvor der tidligere havde været bryggeri - en helt særlig rolle.


I kælderen under disse bygninger blev der omkring 1944/45 indrettet en lokal kommandocentral til Statens Civile Luftværn. Herfra var der kontakt til 13-14 observationsposter i lokalområdet, og det var herfra man aktiverede indsatser og alarmer i forhold til de meldinger der indløb fra observationsposterne.


Kommandocentralen havde tidligere været på socialkontoret i Vestergade, men det var blevet for småt.

Statens Civile Luftværn var etableret allerede i 1938, og efter krigens udbrud blev der også etableret udrykningskolonner (CBU), som kunne indsættes efter behov.  I Roskilde var udrykningskolonnen placeret i Trægården på Frederiksborgvej med tilhørende garageanlæg på Sct. Ibsvej.


Det civile luftværns kommandocentral må ikke forveksles med vagtstationen på rådhuset. Denne vagtstation blev etableret, da det danske politi blev opløst af besættelsesmagten i 1944, og der blev etableret lokale vagtkorps for at opretholde civil ro og orden.

Også vagtstationen havde et ganske kort ophold på Trægården, inden den efter en måned blev flyttet til rådhuset.


En avisartikel fra Roskilde Avis den 21. februar 1945 fortalte om at "Roskilde har faaet en kommandocentral i en ølkælder" - artiklen er ganske informativ, og du kan læse den her.




Roskilde Lokalarkiv  efter 1912

Dette billede  må være fra efter 1912, hvor naboejendommen nr. 3 står med sin nybygning fra dette årstal.


På tidspunktet har det været slagterforretningen "Roskilde Kødcentral"  som har efterfulgt den oprindelige private beboelse.



..og dette billede fra lokalhistorisk arkiv er sandsynligvis et af de absolut tidligste, hvor der tydeligt er indrettet beboelse i den høje kælder, men der er dog også lidt forretningsvirksomhed.


I kælderlejligheden bor bryggeriforvalter og øltapper Jens Chr. Sophus Hansen og hans frue Ann Marie Hansen og deres to børn.

I folketællingen fra 1901 er fru Ann M. Hansen tituleret "Blomsterhandlerske".


På de skilte, som man aner i vinduerne, reklameres der for blomsterforretningen.

Få dele af teksten er det svært at tyde på en forstørrelse heraf, men meningen er ganske klar:

"Bestillinger modtages på Krandse & Buketter - henvendelse 1. dør i porten"


De tidligere beboere ( iflg. folketællingen i 1880) var J.P.Nielsen - ligeledes forvalter -  og fru Sophie Nielsen, og sidstnævte er i 1890 blevet enke og ernærer sig nu ved et øludsalg i en alder af 73.

Roskilde Lokalarkiv ca. 1900, og før 1908

Skomagergade 1 fra gårdsiden ca. år 1905


N.P.Nielsens bryggeri var i disse bygninger.

Billedet er taget fra syd, og "bagsiden" af den store bygning har altså vendt ud mod Gullandsstræde.


Brygger Frederiksen og direktør Arthur Fang fra "Bryggergården" i Algade 15 købte selve bryggeriet i 1916, og de to bryggerier fortsatte en  samlet drift i Algade.

Roskilde Lokalarkiv ca. 1905

Roskilde Lokalarkiv  ukendt datering - 1925

Skomagergade 1  - bagbygningerne i gården set fra Gullandsstræde.  I forgrunden den lidt lavere bygning, som man ser til højre for bryggeribygningens højeste del på ovenstående billede.


"Agent Nielsens sted"  - man ser gadeskiltet "Gullandsstræde" på gavlen - og der er et pænt kig videre ned ad Skomagergade med nr. 3 og 5-7


Ejendommen blev nedrevet i 1876.


Fotoet angives at være taget af Kristian Hude ca. 1870 - han var dog kun 6 år gammel på det tidspunkt, så den oprindelige fotograf har været en anden. Til gengæld viste Hude mange af sine egne fine Roskilde billeder og affotograferinger på en udstilling på Rådhuset i 1905, og her kan det meget vel ha' været med. Helt sikkert har det været med, da Roskilde Byråd i 1908 besluttede sig for at købe bl.a. udstillingsbillederne og nogle yderligere af Hudes billeder formedelst 100 kroner.


Roskilde Lokalarkiv  før 1876

Roskilde Museum - Heinrich Müllers skive fra 1832  tilhører Roskilde Fugleskydningsselskab

Otto Carl Heering ( 1732-1795)

Det Kongelige Bibliotek

Peter F. Heering ( 1792-1875) 

Det Kongelige Bibliotek

Borgmester Henrich Müllers fugleskydningsskive fra 1832 er den eneste kendte gengivelse af det første rådhus fra 1735, og samtidig får man et godt indtryk af omgivelserne.


Man må formode at kunstneren i 1832 har vist den virkelighed, som han så,  og det "falske" Hude-billede fra 1870 tilfører maleriet stor troværdighed, når man i forstørrelse ser Skomagergade 1 - og bygningen var på tidspunktet åbenbart blå. 


Inden 1778 boede konsumtionsforvalter Otto Carl Heering i ejendommen Skomagergade 7, men i 1778 købte han af kappelanen ved Domkirken, Peder Abildgaard ejendommen Skomagergade 1, og her boede han med sin hustru og 4 børn frem til 1795, hvor han afgår ved døden. Det skulle vise sig, at hans enke efterhånden kommer i en lidt svær situation. Uagtet at opgaven med at være konsumtionsforvalter traditionelt blev bestredet af velhavende herrer fra byens bedste borgerskab med store formuer,  så var tiderne åbenbart ugunstige, og hvad der end måtte ha' været af familie-formue, så blev den "spist op", så enken - som var uden væsentlige indtægter -  fik efterhånden økonomiske problemer og måtte forlade ejendommen i 1802. Det var dog ikke værre end at hun købte en mindre ejendom i Sankt Ols Gade.


Den næstældste blandt børnene var den senere så kendte producent af kirsebærlikør og skibsreder m.v. Peter F. Heering. Han fik en lidt barsk start på livet, da moderen først måtte tage ham ud af skolen af økonomiske grunde, og senere kørte ham til København, for at han som 14 årig kunne komme i urtekræmmerlære på Christianshavn.


Efter at ha' gennemført sin syvårige læreperiode fik han i 1818 næringsbrev og etablerede sin egen urtekræmmerforretning.


Siden drev han og hans efterkommere det vidt, og man kan stadig købe "Peter F. Heerings kirsebærlikør" - også kaldet "Cherry Heering" -  i store dele af verden. Det fortæller noget om ambitionsniveauet, da man allerede i 1893 (efter ansøgning i 1887) får firmaets logo og handelsnavn samt navnet "Cherry Brandy" registreret hos "U.S. Patent Office trademarks".



Peter F. Heerings livsforløb er bl.a. beskrevet på Wikipedia :  læs her













Du kan se udsendelsen her


Christian Lund har skrevet artiklen "Peter F. Heering var andet end fabrikant af kirsebærlikør" til Handels- og Søfartsmuseets årbog - og her redegøres der ikke mindst for tiden som skibsreder. Du kan læse artiklen her

Journalist og lokalhistoriker Henrik Denman har til Roskilde Lokal-TV i 2024 ligeledes fortalt historien om Peter F. Heering - som uagtet sin korte tid i Roskilde i sin barndom, trods alt kan regnes med som en af byens mere kendte personligheder.

Den første kendte ejer af ejendommen må ha' været købmand og rådmand Anders Rasmussen Lange (1684-1749), som var en af byens absolut mest velstående borgere med mange ejendomme og jævnlige ejendomshandler.

Der findes dog så vidt vides ikke dokumenter om hans ejerskab af Skomagergade 1, men det er hans enke madame Jesch der overtager, og hun har boet i ejendommen, da hun dør i 1755 og dødsboet sælger ejendommen på auktion.


I den forbindelse får vi en komplet beskrivelse af ejendommen, som må betragtes som en avlsgård - altså en ejendom med dyrehold, hvilket ikke var usædvanligt på det tidspunkt - ofte kombineret med lidt landbrugsdrift på et eller flere tilhørende jordstykker uden for bygrænsen, hvilket også var tilfældet her.


Steen Thrane Hansen har i 2024 transskriberet auktionsdokumentet, som lyder som følger:


Der holdes auktion 19 feb. 1754 i stevboet efter madame Jesch (Margrethe Davidsdatter Jesek) sl. rådmand Anders Rasmussens Lange enke, på arvingernes begæring, bliver holden 3. og sidste auction på hendes sidst i boende ejendoms gård her i Roskilde på synder side af Skomager gaden, ved Torvet beliggende - 1 gård som er bebygget med 6 hus længder, nemlig gade huset 12 fag med indkørsel og port for, samt en quist over, alt af tegl murer og bindingsværk, indrettet til værelser og der udi en stor jern bilæggerkakkelovn på jern fod med 2 messing piller, så i og en stor vind ovn med behørig rør og tromle, ? 6 frug? der af, jord kælder, den østre ende ud til det så kaldet Gullands stræde 24 fag med en kvist udtil gaden, af tegl mur ud til strædet og det meste indtil gården ligeså, indrettet til køkken, og vaske hus, en kølle stue med en stor kølle kakkelovn udi, brygger hus, fade klæder, lukket trappe gang til loftet hvorpå en malt kølle, et port rum hvor igennem udkørsel til strædet, et port hus og karle kammer. Til samme side er længe af 12 fag med tilbygget ende ud til haugen, hvor udi er fåre hus, lade og tærske loe, ligeså af mure og bindingsværk, til det meste - den vestre længde af 6 fag, som er lade og tærskeloe, samt svine hus, med klinede vægge - Den synder længde 23 fag, med tilbygget lade ud til haugen, inderettet til hest og kvæg, stald, tærske og skære loe, ligesom med klinede vægge en ? hus i gården 2 loft højt og en lade tilbygget, dels af tegl mure og dels klinede væge indrettet til en køre lade, samt svine og gåse sti såvel som hønse hus og appartementet, husene er overalt belagt med tag sten, og i gården en vandbrønd med pumpe værk, samt derved en temmelig stor indelukket hauge med adskillige gode frugttræer osv.

Med gården følger den til ved lodtræknings forretning perpetuerede jords lod udi Halen på byens storehede nr. 19 på nordre ås osv. jordlod nr. 9 udi Nye vænge på vester ås af bemeldte Store Hede

Roskilde den 28 jan. 1754.

Som højstbydende madame Catrine Marie sl. Hans Fleischer i Eggeslevmagle for 703 RD

Roskilde 9. august 1754

  

Ejerforholdene for den gamle ejendom - indtil den bliver revet ned i 1876 - kan beskrives som følger:


    ?   -  1755

1755 - 1755

1755 - 1756

1756 - 1767

1767 - 1782

1782 - 1795

1795 - 1802

1802 - 1803

1803 - 1829

1829 - 1838

1838 - 1859

1859 - 1876

Købmand og rådmand Anders Rasmussen Lange indtil 1749, og herefter hans enke madame Jesch.

Enkefru Catrine Marie Fleischer

Læge Jacobsen

Præst ved Vor frue Kirke Peder Abildgaard

Kappelan ved Domkirken Christian Holst

Komsumtionsforvalter Carl Otto Heering

Enkefru Heering

Jens Müller

Sognepræst ved Vor Frue, Sct. Jørgensbjerg og indtil 1808 Sct. Ibs Kirke -  Matthias Brangstrup

Enkefru Brangstrup

Ølbrygger Peder Nielsen

Ølbrygger N.P. Nielsen - den "gamle" ølbrygger Nielsens søn, der nedriver i 1876 og har et nybygget  bryggeri færdigt i 1878

Hans Rønø har i sin bog "Fra gamle dage i Roskilde" årgang 1965 omtalt Skomagergade 1, og nævner bl.a. at ejendommen fra 1803 tilhørte pastor Matthias Brangstrup.

Brangstrup var den sidste præst der var knyttet til Sct. Ibs menighed og kirke indtil 1808, da sognet blev nedlagt, og kirken overladt til hæren, der i en periode benyttede det som krudtmagasin.


Læs hele artiklen her