Toldbodgade 7
foto KB 2018
Toldbodgade 7 er en kirkebygning for den græsk-ortodokse kirke i Danmark, som i 2019 har overtaget kirkebygningen fra den katolsk-apostolske kirke.
Kirkebygningen har i lange tider frem til 2019 - formentlig siden 1940'erne - ikke været i brug til egentlige kirkelige handlinger, da der ikke var en ordineret præst til menigheden. Ikke desto mindre har der været en menighed, som fortsat har brugt kirken som et samlingssted. Det er vel et definitionsspørgsmål, om man så vil kalde det gudstjenester. Det ser ud til at der har været en periode ikke så langt tilbage, hvor brugen har været helt ophørt.
Det primære kirkerum er opført i 1892 af den katolsk-apostolske menighed med senere tilbygninger i 1903 og 1908.
Den lokale menighed fra den katolsk-apostolske kirke har været blandt de første til at købe et grundstykke, da det store areal fra Hersegade Mølle blev udstykket og solgt fra 1888. Vi ved, at en af de første danske præster fra 1860'erne var A.F.H. Fleischer, som bidrog med store pengegaver til kirkesamfundet, og måske er der også kommet midler fra ham, da grunden skulle købes.
De gamle arkiver i Roskilde Kommunes byggesagsarkiv er ikke fuldstændige, men det ser ud som at den oprindelige kirkebygning fra 1892 ifølge tegningerne fra 1908 har været ca. 15 x 22,5 alen - d.v.s. en bygning på omregnet ca. 132 kvadratmeter.
Da der i 1908 søges om tilladelse til at tilføjer yderligere sidebygninger både mod øst, vest og nord, ser det ud som om at der allerede er sket en tilbygning mod syd, som må antages at være opført omkring 1903.
Som det fremgår af tegningen, er det altså først i 1908 at kirkebygningen får sit meget karakteristiske indgangsparti, som rækker helt ud til fortovet i Toldbodgade.
Dette indgangsparti indrettes med en indvendig trappe op til en lille balkonlignende etage, hvorfra der har været et godt udsyn over det ret højloftede kirkerum.
Roskilde Kommunes byggesagsarkiv 1908
Udsmykningen af facaden på kirken viser med ret stor sikkerhed tre bogstaver: IHS – skrevet med gotiske bogstaver.
Den umiddelbare reaktion for en ukyndig iagttager vil nok være, at det er en forkortelse, så der altså er en slags ”oversættelse” til hele ord.
Så enkelt er det nødvendigvis ikke, og religionshistorikere og symbolforskere har da også gennem tiderne diskuteret meningen med diverse kristne symboler og monogrammer, og der er ikke altid enighed.
Hvad der vistnok er enighed om er, at det ældgamle symbol med et X og P er de to første bogstaver i det græske ord for Jesus – vel at mærke oversat til latin.
Der findes den opfattelse, at IHS på samme måde er de tre første bogstaver i navnet – igen den latiniserede udgave af de græske bogstaver.
Uagtet trangen til at betragte IHS som en forkortelse for flere ord, så kan det altså opfattes som et monogram præcis som XP - altså helt enkelt et symbol eller monogram for navnet Jesus.
Det ændrer jo ikke, at der gennem årene er nævnt flere udgaver af en ”oversættelse” af IHS.
En af de mere kendte er den latinske frase ”Iesus Hominum Salvator” – på engelsk ”Jesus the Savior of (all) Men”
Der findes også den opfattelse, at de gotiske bogstaver – således som de er udformet som udsmykning i andre sammenhænge - kan læses som IKS eller JKS - i begge tilfælde ”oversat” som en forkortelse af ”Jesus Kristo Salvator” – på dansk ”Jesus Kristus frelseren”
Og der findes helt sikkert andre varianter – prøv bare selv at søge efter ”kristne symboler og deres betydning” på nettet !
Det eneste der er helt sikkert må være, at vi ikke ved hvilken betydning den oprindelige menighed i Toldbodgade har tillagt udsmykningen på deres kirke – men at navnet Jesus indgår, kan der vist ikke herske tvivl om.
Det katolsk-apostolske kirkesamfund blev stiftet i 1832, da den skotske presbyterianske præst Edward Irving med virke i London blev udstødt af sin kirke.
Han har uden tvivl været en karismatisk og veltalende person, og han vakte opsigt med sin forkyndelse. Sidst i 1820'erne så han sig selv som Guds profet, og i hans menighed var tungetale, helbredelser ved bøn og almindelig ekstase en del af gudstjenesterne. Han fordømte åbenlyst de kirkelige forhold i den presbyterianske trosretning, og i 1832 har det åbenbart været for meget, og så var det ud !
Han etablerede så sit eget kirkesamfund, som også blev kaldt irvinganere.
Det var organiseret således, at han selv stod i spidsen som biskop og Guds engel på jord, og han udpegede 12 apostle, hvis opgave bl.a. bestod i at ordinere præsterne, og det var kun apostlene der kunne gøre dette.
Gudstjenesterne havde en række elementer fra den romersk-katolske messe, og bønner om, og troen på Jesu Kristi meget snarlige genkomst var et af de bærende elementer.
Edvard Irving har næppe troet på egen udødelighed, men nok heller ikke, at han skulle dø allerede i 1834, men det efterlod jo kirkesamfundet i en noget prekær situation.
I takt med at apostlene også døde, og uden muligheden for at Irving kunne udnævne nye, svandt muligheden for at ordinere nye præster, og da den sidste af de ordinerede præster døde i London i 1971, kunne man ikke afholde gudstjenester, og det medførte ikke overraskende, at menighederne ophørte med at eksistere. I Danmark døde den sidste ordinerede præst Erik Aksel Wessberg i 1957.
Det var dog ikke alle som ønskede, at det skulle gå sådan, så i 1862 brød et nyt kirkesamfund ud af det katolsk-apostolske kirkesamfund - der blev udpeget nye apostle, og sikret at dette kunne fortsætte, og siden 1907 har navnet på dette kirkesamfund været "den nyapostolske kirke" - eller "New Apostolic Church - international", som på deres hjemmeside nak.org fortæller, at der er mere end 9 millioner medlemmer af kirkesamfundet over hele verden, men så vidt vides uden relationer til Roskilde.
De to nævnte kirkesamfund må ikke forveksles med den apostolske kirke i Danmark, som er en del af den danske frikirkebevægelse, og som i Roskilde har sin kirke i Hedegade 29 - Roskilde Frikirke.
Når man læser historien om den katolsk-apostolske kirke, skulle man jo umiddelbart tro, at der var "lukket og slukket" forlængst, men vi kan jo ved selvsyn gå op i Toldbodgade og se, at kirken fortsat ligger der.
Og ikke nok med det, for der ligger flere steder tilsvarende kirker, og hovedkirken ligger i Gyldenløvesgade i København som nabo til Dannerhuset, men ingen steder er der kirkelige aktiviteter.
Det er jo lidt gådefuldt, for ejendommene bliver vedligeholdt, men af hvem og hvor mange og for hvilke midler vides ikke, men det må vel konstateres, at der fortsat er en menighed, som bl.a. fortsat tror på genkomsten af Jesus, og så skal kirkerne naturligvis stå klar. Det er så en trossag om dette sker, men det rummer da en form for logik.
Situationen har dog f.s.v. angår kirken i Roskilde ændret sig i 2019:
I 2019 fortæller Torben Jørgensen - mangeårigt medlem af Byrådet og boende i Toldbodgade 8, altså genbo til kirken i nr. 7, at kirken nu er udlånt til en græsk menighed, og at der jævnligt samles en del mennesker i kirken.
I 2019 fortæller Carsten Dalsgaard Jørgensen :
"Da jeg flyttede til Toldbodgade i 1986 fungerede kirken. Der blev holdt gudstjenester - ikke hver søndag, men ofte.
Sådan fortsatte kirkens virke nok i 15 - 20 år, dog med mindre og mindre aktivitet.
Menigheden var katolsk apostolsk. Uddød nu på grund af dens særlige organisation af præstevalg.
Kirken har i min tid i Toldbodgade altid været meget velholdt både indvendig og udvendig, herunder kirkens omgivelser.
I mange år var det et ældre ægtepar fra menigheden, der stod for vedligeholdelsen".
I april 2019 fortæller Dagbladet i Roskilde, at den græsk-ortodokse kirke i Danmark har overtaget kirken, som nu vil blive indrettet i overensstemmelse med traditionerne i dette kirkesamfund. Det oplyses, at der er omkring 4000 medlemmer i Danmark.
Kristeligt Dagblad har i en artikel i 2014 skrevet om bl.a. den tomme kirke i Gyldenløvesgade, menighedens historie og om de forgæves forsøg på at komme i kontakt med menigheden. Du kan læse den her
Cand.mag. Per Steenholdt har i ugeavisen Paperboy i april 2018 skrevet en artikel om Toldbodgade og et par af gadens ejendomme - herunder Toldbodgade 7.
Du kan læse artiklen her