Store Gråbrødrestræde 3-5
Foto KB 2015
Adressen er fiktiv - i dag benyttes arealet til parkering bag bl.a. Jyske Bank - men vi ved at der her på hjørnet af Store- og Lille Gråbrødrestræde lå en restaurationsvirksomhed - cafè Dania - med mange år på bagen. Cafè Dania nød den tvivlsomme ære at blive kaldt for "Gravens Rand" i folkemunde. Det var jo nærliggende med Gråbrødre Kirkegaard lige overfor.
Ejendommen har inden da været en privatbolig - ihvertfald fra omkring 1845/46 til 1890, hvor beboerne - familien Møller - er ganske velbeskrevet.
Endnu tidligere lå der på stedet en bygning med navnet "Lodbergs Stiftelses Fattiges Huse" - sikkert mere kendt som "Biskob Lodbergs fattighuse" - og det har været fra 1700 tallet til i 1. halvdel af 1800-tallet.
Ejendommen i billedets venstre side er i dag Store Gråbrødrestræde 1, og da hjørneejendommen eksisterede, strakte sig ikke helt hen til nr. 1, så der har formentlig været en bygning eller åben plads mellem disse to kendte lokaliteter.
I nr. 1 har der været en produkthandel, og det kan ikke udelukkes at den har haft en større udstrækning end det senere byggeri.
Sankt Mikkels kirke har ligget her - den blev nedrevet i 1575.
Foto 1963- stillet til rådighed af Johnny Munkhauge
Roskilde Tidende - 1963
Billedet fra 1963 viser cafè Dania umiddelbart efter en brand på 1. sal, hvor der var udlejning af 3 værelser. I Roskilde Tidende blev branden omtalt ret udførligt - i dag havde man næppe gjort dette så udførligt og med navns nævnelse - tiderne skifter.
Jytte Reher oplyser i 2018 at branden var den 16. juni 1963, og at cafè Dania formentlig ikke genåbnede, og at den hidtidige restauratør Johannes Madvig i stedet etablerede sig i cafè Gulland på hjørnet af Gullandsstræde/Borchsgade.
I baggrunden i Hersegade får man et kig til sadelmagervirksomheden P.Petersen & Søn - et af de få billeder af denne ejendom.
Foto 1959 stillet til rådighed af Johnny Munkhauge
Foto 1959 stillet til rådighed af Johnny Munkhauge
Det er begrænset hvad billederne fra 1959 viser af cafè Dania, men det var ikke just en prangende bygning, ligesom det indre heller ikke var det. Hvordan det har været i de tidligste år ved vi ikke, men i årene før den brændte og senere blev nedrevet i 1960'erne, var der tale om et ret så tarveligt værtshus med en yderst spartansk indretning.
Bemærk at det var på det tidspunkt, at den oprindelige mur til Gråbrødre Kirkegaard blev nedrevet og erstattet af en ny, med en lidt mere tilbagetrukket placering.
Foto 1959 stillet til rådighed af Johnny Munkhauge
Cafè Dania havde en attraktion : en keglebane, som lå i den bygning vi ser på billedet ovenfor. Keglebanen lå bag restaurationsbygningen, hvor der også var en lille have.
Initiativet til stiftelsen af Roskilde Kegle Klub er faktisk taget på cafe Dania, men desværre var lokaliteterne ikke på det ønskede niveau, så der blev væltet kegler et helt andet sted, da klubben blev stiftet - læs bare her:
"En efterårsdag i 1938, mødtes nogle Roskildensere omkring et spil kegler på Cafe Dania, St. Gråbrødrestræde, hvor man gennem længere tid så småt havde dyrket keglespillet under yderst primitive former på Danias enlige og ret dårlige bane. Det gav motion på mere end en måde, idet man måtte skiftes til at stå ved keglestanden og rejse de væltede kegler efter hvert slag.
Blandt "stamgæsterne" var Peter Nielsen, Emil Sørensen, Emil Wolffhechel, der dengang havde sit eget værtshus i Algade, samt rutebilmanden O. Drostgård, cykelhandler A. Kragh, Viggo Christiansen og nogle enkelte stykker mere.
De omtalte herrer blev enige om at starte en kegleklub, da interessen for spillet var voksende, specielt efter at Restauratør Petersen, Roarslund havde indrettet et nyt anlæg med en mahognibane i sin restaurant i Jernbanegade.
Det var noget ganske andet grej, end den ujævne fyrretræsbane på Dania. Efter hvert spil, blev de smukke mahogni planker omhyggeligt aftørret og dækket af med filtstykker, klar til næste hold.
Keglespillet blev herefter en rimelig seriøs sport, og mange af de kendte Roskildensere søgte til den nye Roskilde Kegle Klub, der var blevet stiftet den 2. 10. 1938.
Det er en god diskussion om adressen på cafè Dania er Store- eller Lille Gråbrødrestræde - indgangen var vist i Lille Gråbrødrestræde 4 - ved folketællingen i 1916 boede restauratøren Ebbe Olsen på denne adresse.
Frisørmester Poul Petersen fortalte i et interview til Roskilde Tidende ultimo 1970 om en restauratør fra Lille Gråbrødrestræde, der senere blev marskandiser i den ejendom hvor der nu var frisørsalon.
Interviewet handler om ejendommen Skomagergade 25 umiddelbart før den nedrives, og der fortæller Poul Petersen, at Skomagergade 25 omkring 1919 blev udlejet til en tidligere værtshusholder i Lille Gråbrødrestræde.
Der er nok tale om en misforståelse m.h.t. Lille Gråbrødrestræde - derimod er det sikkert, at restauratøren på "Cafe Svogeslev" i Store Gråbrødre Stræde nr. 25 hed N.P.Hansen. Han er registreret som privat lejer hos naboen i nr. 23 ved folketællingen i 1916, og ved folketællingen i 1921 er han registreret som marskandiser i Skomagergade 25.
Lokalhistorisk Arkiv omkring 1905
På billedet af Algade 26 omkring 1905 ser vi at der bliver skiltet med Cafè Dania. Noget tyder på at Cafè Dania har ligget på stedet fra omkring 1890, hvor den tidligere ejer dør - måske nærmere 1891/92, hvor vi i marts 1892 kan se at E.Olsen gør opmærksom på sin cafe i Roskilde Avis. Det virker som om han stadig er ny på stedet, idet man i annoncen kan se, at han henviser til at han er kendt fra "Kronprindsen", som lå på Hestetorvet ( senere kendt som "Den gamle Lade" og "Ritz".
Der henvises i annoncen til Gråbrødrestræde 1, hvilket peger på at der endnu ikke har været bygninger i retning mod Hersegade.
Roskilde Avis 12. marts 1892
Fra omkring 1845/46 boede malermester og fabrikant af cementstøbninger Ludvig Møller og hans familie i ejendommen.
Ludvig Møller blev gift med Juliane Theill i 1843, og vi kan se i folketællingen 1845, at de først boede i Algade med deres datter Wilhelmine på 1 år.
Wilhemine blev i en alder af 44 år gift med købmand Anton Lützhøft, Algade 2.
I årene inden da, havde Wilhemine siden 1876, hvor hendes mor faldt bort, og hendes to yngre brødre var flyttet hjemmefra, passet huset for sin far.
Efter at Wilhemine også flyttede hjemmefra, boede Ludvig Møller fortsat i huset - dog med en tjenestepige, hvilket fremgår af folketællingen 1.februar 1890 - men han dør kort tid efter i marts 1890.
I jul i Roskilde 1946 har Gudrun Eriksen skrevet om Wilhelmine Lützhøft f. Møller og om hendes fars aktiviteter. Du kan læse artiklen her
Gudrun Eriksen skriver - ikke uden fortrydelse - at en række gennembrudte søjler udvendigt på ejendommen, "som gjorde et pynteligt udtryk", desværre kort tid før var blevet skjult under et tykt lag puds.
Ludvig Møller har bl.a. sat sit præg på Gråbrødre Kirkegaard, hvor han har stået bag arbejdet med adskillige gravmonumenter, men hans nok mest kendte værk er "Neptun-hovedet" ved Maglekilde
Udsnit af Marmillods kort fra ca. 1765
Brandtaksationen fra 1761
På Marmillod's kort kan vi for det første se, at St. Gråbrødrestræde på tidspunktet var mildest talt sparsomt bebygget - kun tre ejendomme.
Bygningen markeret med en pil er "Biskop Lodbergs fattighus", og det ligger nogenlunde der hvor Lille Gråbrødrestræde i dag munder ud i Store Gråbrødrestræde. Bygningen har formentlig ligget der fra 1700-tallet til 1. halvdel af 1800-tallet, men bliver altså på et tidspunkt nedrevet, og giver dermed plads til en ændret vejføring og en nybygning på hjørneejendommen.
I midten af 1700-tallet var den sociale forsorg i Roskilde bemærkelsesværdig omfattende. Udover "Biskop Lodbergs fattighus" var der også Duebrødre Hospital, Søren Olsens Hospital og Herluf Trolles boliger, som tilsammen rummede godt 50 beboere, og yderligere 36 fik fattighjælp og boede spredt omkring i byen. På tidspunktet var der ialt 1550 personer bosat i Roskilde.
Ved brandtaksationen i 1761 beskrives fattighuset også - her under det officielle navn "Lodbergs Stiftelses Fattiges Huuse".
Det nævnes, at huset er på 10 fag, bindingsværk, fyrretømmer, taul- muur og steen tag, indrettet til 3 værelser, hvorudi er 9 fattige lemmer, samt kiøkken. Der er to skorstene og 7 fag enkelte vinduer.
Store Gråbrødrestræde er i forb. med taksationen benævnt "Gråbrødre Kirke Stræde" - altså ikke det officielle navn, men der har givet været forskellige opfattelser af hvad"man plejede" at benævne de enkelte lokaliteter
Og hvem var han så denne Lodberg, der lagde navn til fattighuset ?
Uden overdrivelse kan man nok skrive, at det var en helt usædvanlig skæbne, som førte fra Lodbjerg i Thy til slutgerningen som Biskop i Ribe, men inden han kom så langt, havde han samlet livserfaringer fra mange lande og mange gøremål, som lå ganske langt fra præstegerningen.
Navnet var Christen Jensen Lodberg ( 1625-1693) og hans liv og virke er beskrevet i Dansk Biografisk Leksikon, som du kan læse her
En slægtning har mange generationer senere mere detailleret beskrevet Christen Jensen Lodberg - en overordentlig interessant beskrivelse af et sjældent menneske - og den kan du læse her
Beskrivelsen slutter således : "At bondeknægten fra Thy, kom til at rejse Europa rundt, blev lærer for en prins, modtaget ved hoffene i Frankrig og England, blev gift med borgmesterens datter og endelig biskop - se det er da et eventyr."
At Lodberg-slægten kom fra Thy, har naturligvis befordret den lokale interesse, og så sent som i 1962 blev der ved Lodbjerg opsat en mindesten for Christen Lodberg.
Men Christen Lodberg har altså også sat sine spor i Roskilde.
Han blev student fra Roskilde Katedralskole i 1647, hvorefter han fortsatte sine studier på Københavns Universitet. Efter at ha' afsluttet sit teologiske studium indledte han en meget betydelig rejseaktivitet, der førte ham Europa rundt. Hele to gange påtog han sig militærtjeneste under fremmede himmelstrøg, vistnok af økonomiske årsager. Han bliver professor ved Sorø Akademi omkring 1663, men bliver kort tid efter hidkaldt til hoffet, hvor han får opgaven som huslærer for Frederik III's søn, prins Jørgen.
Det går så godt, at han som belønning bliver udnævnt til provst i Roskilde Domkirke. I 1681 bliver han udnævnt til biskob i Ribe, hvor han virker til sin død i 1693.
Han bliver derefter begravet i Roskilde Domkirke.
Den helt konkrete sammenhæng til "Lodbergs Stiftelses Fattiges Huuse" er ikke beskrevet.
I forbindelse med afrejsen fra Roskilde til Ribe i 1681 stiftede Christen Lodberg og hans hustru et legat, der bestyret af Domkapitlet årligt skulle uddeles til fattige barselskvinder i sognet.
Om fundatsen har været udformet så fleksibelt, at man også har kunne bruge midlerne til andre godgørende formål - eller om man senere har set lidt pragmatisk på denne "detalje" vides ikke, men det er nærliggende at tro, at navnet på fattighuset kan knyttes sammen med legatet.
Christen Lodberg - kobberstik fra sidst i 1600-tallet.
Christen Lodbergs gravsten i Roskilde Domkirke foto Jacob Surland 2016
Tegning Roskilde Museum
fra omkring år 900 og frem til 1575
lå der en kirke med tilhørende kirkegaard på stedet: Sankt Mikkels Kirke.
Der er foretaget udgravninger ved flere lejligheder - f.eks da Bikuben byggede i 1980, og senere efter at Jyske Bank overtog ejendommen og udvidede bygningen bagud i forhold til Algade.
Den seneste udgravning blev foretaget i 2006, og Roskilde Museum har sammenfattet resultaterne, som du kan læse her
På et tidspunkt var det "god latin" at antage, at Sct.Mikkels Kirke med tilhørende kirkegård, hvor selve kirken uden tvivl har ligget på det område der i dag ligger mellem Lille Gråbrødrestræde og Hersegade, strakte sig helt op til det vi i dag kender som Hestetorvet.
Senere udgravninger omkring Algade 32 og Algade 44 samt Store Gråbrødrestræde 21 peger mere i retning af at der i den østligste del af området har ligget en anden kirke, nemlig Sankt Pouls Kirke.
Emnet er bl.a. behandlet af Nils Engberg i værket "13 bidrag til Roskilde by og egns historie" med et afsnit om "En undersøgelse af Algade 32 og et stykke Roskilde-topografi".
Uagtet titlen, omhandler teksten også Algade 44 og Store Gråbrødrestræde 3-5 og 21 og Lille Gråbrødrestræde.
Du kan læse teksten her
Illustration fra Nils Engbergs "13 bidrag til Roskilde by og egns historie"