Følgende ejendomme er p.t. beskrevet:

RINGSTEDGADE 1  -  RINGSTEDGADE 3

RINGSTEDGADE 5   -

RINGSTEDGADE 6-8   LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD

Denne gade skulle være gammel, men der er ret mange uafklarede spørgsmål, når det gælder dens forløb, spørgsmål som kun udgravninger kan give svar på.  Navnet kendes først fra 1677, hvor gaden er angivet på Resens kort med dette navn, samt et forløb, som i det store og hele ligner det i dag.

Går vi derimod tilbage i tiden, så er det spørgsmålet om det er Sankt Bothulfi (udtales Budolfi) kirke og kirkegårds beliggenhed, som kan have noget at gøre med Ringstedgades forløb. l 1981 blev resterne af kirken udgravet i gården til Skomagergade nr. 31 - her blev kirkens østende fundet, og andre gange er man stødt på kirken, så dens beliggenhed skulle være helt sikker i dag.  Der skulle heller ikke være nogen tvivl om, at Ringstedgade var byens vej mod netop Ringsted, og heraf fik gaden sit navn, men om det er gadens oprindelige navn vides ikke. 

Hvor Passagen (Skomagergade 15) går i dag, var der også i ældre tid en gade, som af Behrmann kaldes “ byens endeløse stræde”. Dette stræde gik fra Skomagergade mod nuværende Borchsgade, (i samme retning, som Passagen i dag) drejede af mod vest og gik over i et andet stræde, som hed “Puggepølsestræde".  Dette stræde gik ud til Ringstedgade nok lidt sydligere end Borchsgade i dag.  Vejen fortsatte da ad nuværende Ringstedgade mod syd ud af byen.

l 1400-tallet angives det, at Sankt Bothulfi kirkegård også har ligget på den vestlige side af nuværende Ringstedgade. Det kan evt. betyde, at der ingen gade har været på dette sted, men den først er kommet efter, kirken blev nedlagt, antagelig efter branden 1523.

Der er på Peder Resens kort tegnet en brønd lige midt i Ringstedgades udmunding i Skomagergade.  Det har langt fra været praktisk, hvis man skulle køre med hest og vogn, og Behrmann kan da heller ikke i sin omtale af Ringstedgade forstå, at man har kunnet køre om hjørnet med et vognlæs.  Han fortæller, at gaden var langt smallere før, men da den nye landevej til Ringsted blev anlagt i 1778, og den "skulle gå lige gennem byen", så var det nødvendigt at udvide hjørnet af Skomagergade og Ringstedgade, så der blev bedre plads til trafikken.  Det skete ved, at der blev taget 6 alen af Skomagergade 33's grund og lagt til gaden. Desuden blev der taget et stykke af husets hjørne, som det tydeligt ses endnu i dag. Huset ejedes i 1777 af Roskilde by, og byen fik erstatning af staten.  På Peder Resens kort fremgår det også tydeligt, at der ikke lå nogen ejendom lige på hjørnet, men trukket lidt tilbage, så hjørnet blev lettere at komme omkring.

Hvordan gadens nordlige del har været, vides altså ikke med sikkerhed, men går vi frem til 1700-tallet, så er det uden tvivl en af byens vigtigste udfaldsveje. Omkørsel eller måske den oprindelige vej gennem Puggepølsestræde m.v. er forsvundet i 1700-tallet, som så mange andre af byens gader og stræder.  De blev inddraget i forskellige ejendomme, og som tiden gik, forsvandt de helt.  Det er gået hurtigt med ”det endeløse stræde" og Puggepølsestræde, for på kortet fra 1677 er de borte.

I Ringstedgade kom der til at ligge flere købmandsgårde, som fik indflydelse på gadens udseende, som f.eks. Kornerupsgård, som havde tømmerplads lige over for, på den anden side af gaden, og hvor købmandens jorder strakte sig helt ned til Støden, og da Borgediget skulle udvides i 1901, blev det agent Kornerup, som afstod jord til byen i 1890, så denne udvidelse kunne lade sig gøre.

Det ses på Behrmanns kort, at Ringstedgades sydlige del også har haft et andet forløb end nu, men desværre skriver han ikke om dette ændrede forløb, og på Peder Resens kort er forløbet som i dag.

Som så mange andre af byens gader, har Ringstedgade ikke altid været i den bedste stand.  For eksempel stod der i rådstueprotokollen den 28. august 1737: “Vejen udi Strædet til Byen ind ad Ringstedgades Port findes nu udi saa aldeles slet Stand, at de fremmede Reisende, saavel som Byens egne lndvaanere, fast ikke uden Fare og Fortrædelighed kan med Heste og Vogne passere der igjennem.  Kæmneren var anbefalet med en af Byens Brolæggere at lade i hans Hosværelse gjøre Overslag, hvorledes samme Bro eller Vei bedst kunne repareres og hvad Materiale dertil fordres kan ... Materialet skal in natura af Borgerskabet tilkjøres, og anskaffes af de 4 (Borgere), som ere i Vognmandslauget, paa hver af de derudi værende 24 Vogne 4 forsvarlige Læs Brostene. 2 Læs Grus og 2 Læs Sand ... Da og udenfor den Stenbro, som saaledes skal lægges, befindes et stort Hul, som næsten altid staar opfyldt med Vand og mudder, saa skal samme Hul opfyldes og forsvarlig dybe og brede Grøfter opkastes paa begge Sider ... Alle de øvrige af Byens Borgerskab, som have Heste og Vogne, skal ogsaa kjøre 'Grus til dette, som dennem skal blive anvist paa rette Sted at tage.  Item til at jævne og udtrille jord ved Siden af Vejen,, hvor Banken er, og ellers med Spader og Skuffer at komme til Hjælp, anordnes alle Byens Haandværksfolk, Kjældermænd, Daglejere og andre, som af Borgerstanden ingen Heste og Vogn haver, efter Tilsigelse af Rodemesteren og Vagtmesteren, som derudi komme Kæmneren til Hjælp.  Skulde nogen af de Beordrede findes uvilliige til at indfinde sig og arbeide forsvarlig, har Kjæmneren at indgive en Opskrift til Magistraten hver Aften, da de saa strax Dagen efter skal vorde udpantede for saa meget, som Andre i deres Sted til deres Arbeide kan bydes for."

1935 blev acciseboden ved Ringstedgades port nedrevet.  Ringstedgade havde da udvidet sig til også at omfatte den vej, som gik fra hjørnet Jernbanegade og Borgediget til Ringstedvej, ellers var den “oprindelige" Ringstedgade kun til porten, resten var “Ringstedgades forlængelse”.  Ringstedgade har også fået sin del af byens brande, sidste gang i 1735.

Det første "store" hus i gaden var farver Hammers bygning, Ringstedgade nr. 3, som blev opført i 1857.