Følgende ejendomme er p.t. beskrevet:

SANKT PEDERS STRÆDE 8  ROSKILDE KLOSTER

Hvor gammel gaden er, vides ikke.

Den findes på Peder Resens kort, og er også det ældst dokumenterede navn: Sejermagernes Stræde, dvs. urmagernes stræde. I området lå i middelalderen Sortebrødre kloster, og det kan have strakt sig ind over det område, som i dag er Sankt Peders Strædes nordlige ende.

Gaden har skiftet navn utallige gange, og ingen ved, om det nuværende navn er det rigtige. I Frederik d. 5.s Atlas benævnes gaden: Klosterstræde.  Det er nærliggende at tro, dette navn knytter sig til det daværende Adelige jomfrukloster, nuværende Roskilde Kloster. I 1774 kaldes gaden for Sankt Peders Stræde, og det samme er tilfældet i grundtaksten fra 1791, men så gik navnet tilsyneladende i glemmebogen.

Roskildes borgere har haft en tendens til at benævne gader efter f.eks. de værtshuse eller andre markante ting, som havde tilknytning til gaderne, frem for at bruge de gamle navne.  For Sankt Peders Strædes vedkommende var det et vagt- og sprøjtehus, som lå på det vestlige hjørne mod Algade, som i mange år kom til at give gaden navnet: Vagtstræde.

Vagthuset var i brug indtil 1864, hvor Roskildes første telegraf blev oprettet i ejendommen i forbindelse med krigen 1864.  Navnet Vagtstræde kom imidlertid kun en lille del af strædet til at hedde, nærmere betegnet den del, som gik fra Algade og til Roskilde Klosters port.  Resten af strædet hed Klosterstræde, senere Klostergade, og det er netop i denne del af strædet, Sortebrødre kloster skulle ligge.

At man ikke var enige om, hvad gaden hed officielt, er der ingen tvivl om, for vel står der i listen fra 1850: Vagtstræde, men 1856, 1870 og 1896 er der alligevel de to navne i strædet.

På det vestlige hjørne mod Algade, lå: Den Juelske Stiftelse, stiftet d. 24. september 1761. 1 1908 var ejendommen, som var et lille lavt hus, fribolig for en enke af familien Juel, men det var i så dårlig stand, at Roskilde Kloster havde i tankerne at nedrive ejendommen.

På dette tidspunkt havde Roskilde ca. ni tusinde indbyggere og det gik hurtigt med rygterne i byen.  For det må have været dem, som den 21.4.1909 fik klosterforvalteren (på tidspunktet var titlen "Inspektør") oberst Nøkkentved til at henvende sig til Roskilde Kommune og spørge, som der var noget om snakken om en udvidelse af Skt. Pederstræde. Hvis det var tilfældet ville det komme til at betyde at Klosterets lille areal bag den Juelske Stiftelses grund, det var nu beplantet, skulle afgives til udvidelsen.

Klosteret havde i sinde at opføre en ringmur, så man var interesseret i om området evt. skulle afstås. Roskilde Kommune ville gerne udvide gaden, men ikke nu. Derfor indgik man en aftale med klostret om at kunne vende tilbage, når tiden var moden. Det adelige Jomfrukloster ville flytte stiftelsen og afhænde ejendommen.  Bygningen og grunden blev købt af Justitsråd Christensen. Med ham blev der også aftalt et køb til senere brug, når udvidelsen af gaden kom på tale.

I 1916 havde hotelforpagter Jørgen Jørgensen, Roskilde Højskolehjem, Algade 12 købt Algade nr. 23 og 24. Han gik med planerne om at bygge et moderne hotel på grunden og havde nu opdaget den påtænkte udvidelse af Skt. Peder Stræde, som også ville betyde, at han skulle afgive jord. Roskilde Kommune havde stadigvæk planer om udvidelse, blot ikke nu.

Den 4.2.1919 kunne Jørgen Jørgensen meddele, at bryggeprisernes himmelflugt, havde medført, at han ikke kunne bygge et hotel, men der ville komme forretninger i stedet. Der blev indgået en aftale med ham om ro i 5 år. Derefter skulle Roskilde Kommune have 133m2 til udvidelse af gaden.

Omkring 1923 blev der indgået en aftale mellem Roskilde Kommune og Niels Borlund, som ejede hjørneejendommen mod vest, og han afgav 16 m2, hvilket betød at han måtte ombygge og reducere sin ejendom med små 10 m2.

Vognmand Hans Hansen, som ejede grunden mellem hjørneejendommen og Sankt Ols Stræde, solgte på samme tid 66 m2 til kommunen, og han flyttede sit stengærde ind til det nye skel.

Der var mindre justeringer og i august 1925 var alt klar: gaden skulle udvides til 6m kørebane og 2 fortov med 

hver 2 meters bredde. Fortovet mod øst skulle gå til Klosterhusstræde. (nu Dronning Margrethes Vej)

På dette tidspunkt var Roskilde Klosters såkaldte ringmur opført i Skt. Peder Stræde, men i Klosterhusstræde var der et plankeværk, som ventede på at blive udskiftet, når udvidelsen af Klosterhusstræde var afsluttet.

Igen havde gaden skiftet navn. Denne gang til det nuværende Sankt Peders Stræde på foranledning af Jacob Kornerup, som anførte, der var sandsynlighed for, at det var gadens oprindelige navn, da - efter traditionen - en af Roskildes 14 middelalderlige kirker Sankt Peder skal have ligget i området. På byrådsmødet den 21. Marts 1973 blev det besluttet, at dansk sprognævns retningslinjer skulle følges og Sct. Pederstræde blev derfor til Sankt Peders Stræde.