Følgende ejendomme er p.t. beskrevet:

Støden 24-38

Støden fra Absalonsgade til Borgediget

I middelalderen lå Sankt Budolphi kirkeport et sted i området, men hvor vides ikke.

Gadeforløbet er fra middelalderen, og det er navnet også.

Det er et mærkeligt navn, som der endnu ikke er givet nogen rigtig god forklaring på.

Det er foreslået, at gaden skulle have sit navn efter det middelalderlige straffeinstrument: Stødæ eller Støde, det vil sige en skampæl, hvor synderen blev anbragt i halsjern og kagstrøget, det vil sige pisket, hvis ikke der skulle skæres en næse af for tyveri eller foretages anden lemlæstelse.

Denne udlægning af navnet anses ikke for at være rigtig, da byens skampæl har stået foran byens rådhus i Algade og først flyttet til Rådhustorvet efter 1731.  Der har ikke i andre byer stået skampæle andre steder, end lige i byens midte.

Der er imidlertid en anden udlægning af navnet, som ikke er helt så farverig, og som godt kan være den rigtige. Der er et gammelt dialektudtryk "støde" for en mindre bakke, og ser man på Stødens forløb, så går den tydeligt nedad, specielt fra området omkring Højbrønd.

l 1800-tallet var Stødens rendesten berømt blandt ungerne og berygtet blandt de voksne, for det kraftige hæld i gaden gav godt fald i rendestenen, og efter et kraftigt regnvejr, når rendestensbrætterne rev sig løse, så susede ungerne af sted ned ad gaden  -  den tids windsurfing.

Det er ikke sikkert, at der har ført en vej videre fra Stødens vestende før i nyere tid. Der er noget, som tyder på, at det ikke er tilfældet.

Området i vestenden var et næsten bundløst morads, som det var vanskeligt at forcere.

I 1829 foreslås det i Roskilde Avis, at der bliver sat en pæl midt i Støden ved Skomagergade, og et skilt skulle vise kørende ad Ringstedgade, for kom de først ned i ” bunden" af Støden, så sad de fast.

I middelalderen havde området forskellige gejstlige residenser, og forskellige kirkelige institutioner havde jordstykker på den ene eller anden side af gaden.  Således havde Sankt Lucii alter i Roskilde Domkirke jord på sydsiden i gadens østlige del.

I 1800-tallet var bebyggelsen ikke noget at prale af.  Kun enkelte huse hævede sig over gennemsnittet.  Det gjaldt hjørnehuset på Store Højbrøndsstrædes østlige del, hvor distriktslæge Johan Henrik Seidelin byggede en net ejendom i 1832. I denne ejendom kom der senere herredsfogedkontor først for Ramsø og Tune herred, siden for Lejre.

1870 blev Borgerstiftelsen bygget på Stødens vestlige hjørne.  Først en lav længe, siden steg huset til vejrs og  bygget om 3 gange.

Da diskussionen om at ændre Skomagergades navn var på sit højeste, var der også nogle som foreslog at Støden skulle have et andet navn. I august 1929 blev bl.a. Vestergade foreslået, men hurtigt forkastet.

Borgerstiftelsen blev nedrevet ved årsskiftet 1976-77 for at give plads til et større bygningskompleks på hjørnegrunden Store Højbrøndsstræde og Støden og som siden strakte sig helt ned til Byvolden.

Selvom Støden har skiftet ansigt, så skal man alligevel vogte sig for at gå der ved nattetid, specielt midt ude på gaden. Ikke så meget på grund af den moderne trafik, men på grund af Kong Valdemar den l.  Det er ikke hver nat det sker, med en stormfuld efterårsaften kan det ske, at kongen kommer ridende med sine halsende hunde omkring sig i stærk fart gennem gaden på sin evige jagt. Ve den, som kommer i vejen.

Vel kan det være forbundet med fare at færdes i Støden om natten, men faren er der også om dagen i form af trafikken gennem gaden. Elever til Absalonsskole, private biler, bybusser, utallige store lastbiler, besøgende til diverse klinikker og 1800 cyklister til og fra centrum 2 gange om dagen. Alt det skal gaden rumme, samtidig med plads til af- og pålæsning og lidt parkering. Senest i 2017 er der foretaget justeringer, som ikke mindst skal sikre cyklisterne en mindre farefuld færd.