Forløbig er følgende lokalitet bearbejdet:

HØJBRØNDSKILDEN

STORE HØJBRØNDSSTRÆDE 10

Store Højbrøndsstræde og Lille Højbrøndsstræde :

Beskrivelsen af disse to stræder tages under et, da de nok er lige gamle, det vil sige fra middelalderen, ligesom navnet: Højbrøndsstræde også kendes fra middelalderen. Hvor de to stræder mødes ligger en lidt større åben plads på hvis nordlige side Højbrøndskilden lå. Det var en af de vigtige kilder i dette område. Hertil kom storvasken fra de forskellige husstande, for at blive ordnet og lagt på bleg,

ligesom ved Blegdamskilden (Store Blegdams Kilde).

Da Roskilde fik sit vandværk i 1880, viste det sig, der skulle lidt mere vand til end Helligkors kilde kunne klare, og

der blev derfor lagt en stikledning til Højbrøndskilden. Om stræderne har fået navn efter kilden vides ikke.

I området lå der en gård, som nævnes i 1521 og igen i 1541, hvor ”kong Christoffer tildømmer hr. Claus Jensen 3 boder i Kjøbenhavn og Høffvebryndsgaard i Roskilde at beholde sin livstid”. I omtalen fra 1521 tyder det på, at det er et jordstykke, som har dette navn, så måske er selve gården nedrevet, på

dette tidspunkt.

Om denne Højbrøndsgård har fået navn efter kilden, eller kilden efter gården, vides ikke, men mon ikke det mest sandsynlige er, at både gården og stræderne er opkaldt efter: Højbrøndskilden.

Området mellem de to Højbrøndsstræder og Støden havde i middelalderen stor tilknytning til det gejstlige Roskilde.

Lige nede ved kilden havde Roskilde Domkirke en gård med have.

Det var kantor mester Hans Olsen, som blev kantor i 1527 og som døde omkring 1540, der havde skænket sin gård til Domkirkens Kantori. På det østlige hjørne af Store Højbrøndsstræde og Støden fik Sankt Agate alter ved Roskilde Domkirke sin residens i 1496.

Mellem Støden og Lille Højbrøndsstræde havde Trinitatisgilde sin residens, og Alle Sjæles alter i Hellig Tre Kongers kapel havde også et jordstykke syd for "Teglgården”, dvs. på nordsiden af Lille Højbrøndsstræde. På Peder Resens kort går de to stræder under navnet: Højbrøndsstræde og anses åbenbart for eet stræde.

I 1723 bortauktioneres en del af byens jord til livsvarigt fæste, og der omtales

"Vestre ende af Store Højbrøndsstræde opbuden for 8 sk. blev tilslagen Jokum Paliman for 8 sk. årlig”. Det er første gang navnet Store Højbrøndsstræde forekommer, for på kortet fra 1791 hedder det: Smalle Høj brøndsstræde dvs. det nutidige: Lille Højbrøndsstræde og Brede Højbrøndsstræde for vore dages

Store Højbrøndsstræde.

Det er svært at få opgivelserne fra 1723 til at passe på Store Højbrøndsstræde, da det oprindelig kun gik fra syd til nord og den senere drejning mod vest først findes i slutningen af 1800-tallet. Det kan være, der er tale om Lille Højbrøndsstrædes vestlige ende. Det kan måske understøttes af, at Behrmann i sin

omtale af stræderne om Lille Højbrøndsstræde siger, at den er "indgået” dvs. nedlagt, men det kan kun have været for kort tid, da strædet er med på kortet fra 1859. Men på alle kort fra 1791 og indtil 1896, hedder stræderne "smalle” og "brede”. Det har ikke været muligt at finde ud af, hvornår det skifter, det er sket mellem 1904 og 1918.

De ældste tilnavne synes umiddelbart at være de bedste, for Lille Højbrøndsstræde er det største, det vil sige det længste, så udtrykkene smal og bred beskriver stræderne bedst.

I 1774 fortælles det, at Roskilde havde losseplads i området. Der var stor terrænforskel, og det var derfor praktisk at kunne hælde skraldet ud over kanten ved Højbrøndskilden.

I 1978 gravede Roskilde Museum i området og fandt denne losseplads.

I 1870 blev Borgerstiftelsen bygget på strædets vestlige hjørne mod Støden. Stiftelsen skulle give billige boliger til ældre håndværkere, og deres enker.

I 1934 omtales Højbrøndskilden som nedlagt. Helt væk er den i 1943, hvor kilden blev kastet til og vendepladsen mellem de 2 stræder anlagt. I 1980 var sidste gang, der blev set til kilden. Der var 5 boringer, som alle blev lukket efter reglementet, men for 2 af ejendommene ved kilden er det lykkedes at få et lille vandløb gennem haven.